Sommeren er over os og dermed venter også en velfortjent ferie forude for mange. Inden da er det tid til en status på årets første stævner og en opdatering af resultaterne i DM serien 2013.
Der har været en fin fremgang i antallet af deltagere til årets første stævner, både i slalom og ikke mindst i formula. Vi er nu igennem sæsonens 3 første stævner, og der er blevet afviklet gode sejladser i alle. Der er ialt blevet gennemført 16 sejladser, heraf 4 runder slalom i Nivå og Rønbjerg.
Efter Rønbjerg stævnet blev der indgivet 2 protester mod resultatet af 3. sølv finale. Protesterne blev behandlet af protest komiteen, og protester samt afgørelser kan læses her.
Årets DM titler afgøres på baggrund af sæsonens 6 stævner hvor DM stævnerne giver dobbelt point. I den kombinerede Formula/Slalom serie er det ikke uventet Sebastian Kornum /DEN-24 der fører med 12 point mens Nikolaj Kruppa indtager 2. pladsen og Christian Justesen 3. pladsen.
I toppen af Formula DM serien ses den samme trio, hvorimod Slalom DM serien føres af Kasper Juul Larsen med Sebastian Kornum på 2. pladsen og Brian Røgild på 3. pladsen.
Vi ses på vandet i Nyborg d. 17-18 august til endnu et godt stævne.