Første danske mesterskab i 2012 er vel overstået efter 4 gode runder i Hvide Sande d. 7-9 september. Vinder af stævnet blev tyske Gunnar Asmussen, men DM titlen tog Kurosh Kiani sig af i fin stil. Sebastian Kornum og Nikolaj Kruppa tog sig af henholdsvis anden og tredjepladsen.I Master klassen tog Nikolaj Kruppa førstepladsen, mens Brian Røgild og Kasper Juul tog anden og tredje pladsen.
Efter en stor indsats og med et dybt snit i foden kunne Max Nielsen tage sejeren hjem i Grand Master klassen foran Henrik Carstens og Steen Lauritsen.
Christian Justesen styrede med hård hånd Youth klassen, hvor Frederik Poser og Mathias Eithz tog sig af de sekundære placeringer.
I junior klassen to Mads Jepsen førstepladsen foran Natasha Schaloffsky som også blev 2’er i Women hvor Anissa Mohrath tog sejeren i hus.
Et stort tillykke til alle med de fine titler og tak til Nivå surfklub som var arrangør af stævnet.
Hent Slalom DM resultaterne 2012.
Næste mesterskab er Formula DM som afvikles i forbindelse emd Harboe Cup i Skælskør.