Rønbjerg_04-06-13_01Endnu en vellykket afdeling af DM serien blev i weekenden arrangeret af ”NWK” Nordjysk Windsurfing Klub i Rønbjerg.

Lørdagen startede ud med svag men tiltagende vind, sydende sol og forventningsfulde sejlere. Vinden havde tilstrækkeligt tiltaget over middag, hvorefter 4 gode formulasejladser blev gennemført. Sebastian Kornum vandt alle sejladser og Christian Justesen, Nikolaj Kruppa, Frederik Poser og Brian Røgild kæmpede en tæt kamp om top 5 placeringerne. Nikolaj Kruppa blev 2’er, Christian Justesen 3, Frederik Poser 4 og Brian Røgild 5.

Rønbjerg_04-06-13_02

Mange kæmpede mod de store bølger.

I år er der en gruppe af juniorer som snart kommer til at true mange af de bedste voksne sejlere. Det er glædeligt at se at der er en helt ny generation på vej som kan holde dansk windsurfing i gang. Nicklas Borgen, Mads Jepsen, Malthe Elholm, Mathias Kann, Frederik Ørum, Sebastian Kæmpe og Frederik Sommer bør nævnes og holdes øje med fremover!

Sideløbende med formulasejladserne var der stor succes i ”Open Fun”-klassen som sejlede på en trekantsbane. Der var skarpe dueller og der blev kæmpet for hver en meter. Der var mange nye ”up-comings” at spotte i feltet, som vi glæder og håber at se på ranglisten i nær fremtid.

Rønbjerg_04-06-13_03Lørdag aften blev der serveret en upåklagelig middag. Der var ikke noget at sætte en finger på, og stemningen var rigtig god i klubhuset hvor snakken gik på hvor meget vind der ville komme dagen efter.

Traditionen tro løb den hårde vind over Limfjordens vande næste morgen, og det blev endnu en gang tid til god slalom sejlads i Rønbjerg. Vindmålinger på 12-16 m/s forårsagede god action på vandet og mange trætte windsurfere efter i alt 3 gennemførte runder. Vi sejlede med 3 indledende heats efterfulgt af en guld- og sølvfinale. På slalombanen var Kasper Juul Larsen dominerende med to 1. pladser og en 2. Nr. 2 blev den nykårede slalom verdensmester Gunnar Asmussen fra Tyskland, og Sebastian Kornum på 3. pladsen.

 

01062013_roenbjerg_open123

Top 3 Open

Top 3 Open:

  1. Sebastian Kornum / DEN-24
  2. Nikolaj Kruppa / DEN-4
  3. Gunnar Asmussen / GER-88

Top 3 Master:

  1. Nikolaj Kruppa / DEN-4
  2. Brian Røgild / DEN-173
  3. Martin Funch / DEN-245
01062013_roenbjerg_youth123

Top 3 Youth

Top 3 Grand Master:

  1. Henrik Carstens / DEN-8
  2. Steen Lauritsen / DEN-500
  3. Heine Andersen / DEN-378

Top 3 Women:

  1. Julie Kornum / DEN-124
  2. Natasha Schaloffsky Bate / DEN-610
01062013_roenbjerg_j123

Top 3 Junior

Top 3 Youth:

  1. Christian Justesen / DEN-26
  2. Sivert Hovdal / NOR-42
  3. Frederik Sommer / DEN-206

Top 3 Junior:

  1. Martin Møller Hovdal / NOR-41
  2. Mads Jepsen / DEN-15
  3. Nicklas Borgen / DEN-322

 

Samlede Formula/Slalom resultat kan hentes her.

Flere billeder af Jan Nielsen kan ses her.

Tak til NWK, dommere og banefolk for et rigtig godt stævne.

Sebastian Kornum / DEN-24