010713_alacati_vm13_1 Så kom vi i gang med sejladserne til Youth and Master slalom VM i Alacati Turkiet – meget lang dag !

Christian var flyvende i første heat og sejlede sikkert en sejer i hus i dette. Videre til semifinalen, hvor han fra en god start kunne vinde denne. Så kom finalen – som havde en meget tvivlsom start af 2 mand, som dog ikke blev noteret for tyvstart på trods af at de helt klart var over linien – Christian + en tyrkisk sejler indgav protest – men den blev afvist. Resultatet af første runde en 4 plads, hvilket godt kan bruges videre.

Anden runde – startede lidt skist men kom igennem godt til semifinalen. Dette fik vi snakket om i pausen, og der skulle være 100% skarpe starten. I semifinalen var Christian desværre over for tidligt, selv om han var overbevist om det modsatte – så en OCS – øv !!

I sølvfinalen – en forsigtig start og 3’er i første mærkerunding, men en vandtur efter en kolision koster tid og placeringer den forkerte vej. Ender som nr. 5 i denne runde – det var så en fratrækker allerede 🙁

Det positive er at farten er god og at halvdelen af staterne har været i orden. Der er mange sejladser tilbage endnu – så der skal bare fuld knald på i de resterende sejladser.

010713_alacati_vm13_2Dag 2: Nogen gange er 1/2 sekund for lang tid 🙁

I dag var der masser af vind med 15 til 25 knob på banen. Starten var sat til kl 11,,, men af uforståelige årsager lykkedes det ikke at få startet før kl 15 ! Det er absolut ikke godkendt når alle sejler 7.0 og enkelte 7.8. (Det kunne vi gøre meget bedre i Skive !)

Der blev sejlet en runde og Chr. kom i semifinale og finale. En stor del af konkurrenterne fra førstedage, var ude og på papiret en fin finale at være i.

Der var således ekstra pres på at tage starten, og dermed også komme først til 1.mærke. 5 mand blev taget for tyvstart !!! Og desværre også Christian ! Så håbet om at rykke tættere på toppen forsvandt ! – øv,,,,øv !

Det gør opgaven fremad meget mere simpel – det er kun top placeringer der er behov for nu.

Der er 3 dage tilbage, og vi håber selvfølgelig at der bliver sejlet min. 2 runder hver dag. Således at der potentiel er 6 runder tilbage, med muligheder for gode resultater 🙂

Dag 3: 3 plads i første runde og i anden runde – en OCS i semifinalen !

Vinden var idag 15 til 20 knob og der blev sejlet 7.8 det meste af tiden. Christian fik en godkendt 1 runde, hvor der både var protester og drama for alle pengene. En fransk sejler væltede ned i Christian i den første mærkerunding, med det resultat at han røg i vandet. Kom dog hurtigt op igen, men kunne ikke sejle det tabte ind igen og slutte som nr. 5. I den efterfølgende protestbehandling fik Chr. Medhold i protesten og godtgørelse således at han kom med i finalen. Her sluttede han som 3’er efter at have sejler sig op fra 7 pladsen.

Efter pausen var det tid til anden runde og her gik første heat igennem med sikker sejlads. I semifinalen var der et rimeligt stærk hold samlet, så planen var at give den max. gas i starten, således at han kunne komme i finalen. Dette lykkedes desværre ikke og den 3. OCS var en realitet !!!!! I sølvfinalen blev det til en 3 plads og dermed en 11 plads samlet i denne runde.

Efter 5 sejladser er Chr. således på en samlet 6. plads, og der er udsigt til endnu 2 runder fredag og 1 måske 2 runder lørdag. Dette vil bringe os op på 8 måske 9 sejladser, som betyder at der er 3 mulige fratrækkere.

010713_alacati_vm13_3

Dag 4:

Christian’s dag var klart defineret fra morgenstunden – ingen tyvstarter og lad de andre lave fejlene. Dette lykkedes nogenlunde – der var ingen tyvstarter, men heller ikke nogle starter der kunne sikre gode placeringer på den meget korte bane. 2 min og 45 sek. Så er det hele afgjort, en formula startlinien er næsten længere end første ben på de baner der bliver brugt 🙂

Det blev til en finale plads i dagens første runde og en 5 plads i denne. Næste runde blev det kun til sølvfinalen og en 2. plads i denne.

Der er kamp om podiepladserne i Youth klassen, og det bliver spændende i morgendagens sejladser, hvor jeg helt sikkert forventer en del tyvstarter og nærkampe i mærkerundingerne.

010713_alacati_vm13_4Christian kan blive alt fra samlet 10 til 3’er. Der har igennem hele stævnet været mange hoppende placeringer til en gruppe på 10-12 sejlere, hvorfor en 8 sejladsrunde imorgen kan vende op og ned på det hele.

Realistisk set er kravet om en 1 plads i morgendagens sejlads, samtidig med at det flasker sig med konkurrenternes placeringer ønsketænkning – men muligheden er der og derfor bliver der satset max. på dette (også selv om det skal betyde en OCS mere :-))

Dag 5: En erfaring rigere og en masse nye venner fra hele verden !

En runde blev der sejlet ISAF og Chr. kom som planlagt i finalen , så mulighederne for at rykke op i stillingen var tilstede. Starten var desværre igen lidt for afventende og han måtte se sig i anden række ned til første mærke. Derefter var det en kamp for og komme op, og det blev til en 6 plads.

010713_alacati_vm13_5Samlet ser med 8 sejlede runder, 3 tyvstart og 3 frarækker, 3 protester rækker det ikke til mere end en 7. Plads. Ikke lige det ambitionsniveau som var udgangspunktet, men Christian har erkendt at vil man være verdensmester, så er der ikke plads til fejl – den der laver mindst vinder.

Nu er der pakket her kl 01.00 om aftenen og imorgen tidlig skal vi til Izmir og videre til Istanbul, inden vi kl 01 mandag morgen/nat lander i København,,, så det bliver lidt af en tur hjem.

Hermed slut på VM Slalom 2013 – Christian Justesen / DEN-26