Så er tiden kommet! Årets første og mest spektakulære stævne skydes i gang. Vi lægger ud med et eksklusivt wave/freestyle stævne i den kommende Kristi himmelfartsferie fra d. 10-11 maj. Stævnet foregår i det vindsikre
Cold Hawaii samt de nærliggende områder. Alle klasser er derfor åbne og vi forventer et bredt fremmøde –
af udøvere såvel som publikum.
Prisen for deltagelse er 300 kr. Tilmeldingen foregår direkte på DBO’s hjemmeside – sørg for at melde jer til hurtigst muligt, da fristen udløber snart! Stævnet kan desuden aflyses, hvis forholdene skønnes at være for dårlige.
Dette offentliggøres på DBO’s hjemmeside i god tid, og hvis stævnet må aflyses pga. ugunstige vindforhold, så får
du/I selvfølgelig alle jeres penge refunderet helt automatisk.
Det er super enkelt at tilmelde sig, følg blot linket nedenfor – tilmeldingsfristen udløber 1. maj.
https://dbo.dk/?wpsc-product=wavefreestyle-klitmoller-5-2013
OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS!
Der er i år en ganske speciel mulighed for, at tilmelde sig alle årets wave/freestyle stævner ved blot et enkelt klik!
Så er du altid sikret rettidigt tilmelding og desuden gives der 300 kroner i rabat. Med andre ord, du deltager gratis
i et af årets fem stævner! Tilmeld jer alle årets wave/freestyle stævner ved følgende link:
https://dbo.dk/?wpsc-product=wavefreestyle-alle-2013
Der er lagt op til en actionpacked weekend med et fuldt booked program!
Opfodring til Juniorer
Vi fra DBO vil meget gerne sende en klar opfodring ud til de danske Juniorer. Meld jer til dette hyggelige event i Klitmøller. Så længe du kan vandstarte, stavvende, poppe brættet og måske endda lave nogle små moves, så er du mere end kvalificeret til at deltage. Udover at være med til et rigtigt wave og freestyle stævne, bliver man samtidig introduceret for det danske surfmiljø på en helt ny og spændende måde. Det er sjovt og lærerigt. Du kan også være helt sikker på at få en masse nye surfvenner. Samtidig får du chancen for at se Danmarks bedste windsurfere i aktion, mens de konkurrerer om podiepladserne til årets rangliste. En fed oplevelse er i vente – grib chancen!
Kontakt os gerne for nærmere info eller eventuelle spørgsmål:
Kontakt
Navn: Ole Hasholt
Telefon: 30 29 97 92
Mail: ole_snowing@hotmail.com
Kom og vær med, når den danske windsurf scene viser akrobatik på vandet!
Hang loose!
Wave/freestyle udvalget