Steen Lauritsen (DEN 500) og jeg (DEN 522) har netop deltaget i VM Youth og Master i Italien i Gallipoli som ligger helt nede på ”hælen” i det sydlige Italien. Et helt fantastisk sted med en meget flot historisk by med masser af italiensk charme. Selve raceområdet lå 5 km uden for byen lige ved stranden, der lå ned til vores hotel. Helt ideele forhold. Luften var 35 grader og vandet 25. Der var lidt over 40 deltagere, som repræsenterede 15 forskellige lande.
Vi fik sejlet hver dag og nåede de 15 sejladser, som er det maximale antal, der måtte sejles. Vinderen inden for Master blev Janis Preiss (LAT 23), for Youth, Karl-Erik Saam (EST 228) og Grand Master, Marco Begalli (ITA 415), hvor også Steen Lauritsen (DEN 500) nåede en flot 3. plads – stort tillykke 🙂
Vi fik sejlet i alle forhold! Vi havde sejladser i super let vind – sågar en sejlads – 4. sejlads – hvor langt over halvdelen af feltet ikke kunne plane. Vi lærte, at for internationale regler gælder det, at så snart første sejler er kommet i mål, så skyder man ikke sejladsen af, selv om resten af feltet ikke kan plane. En sejlads skal skydes af, inden første sejler kommer i mål.
Vi havde således den meget specielle oplevelse, at 5. sejlads af race comittee blev aflyst pga dårlige sejlads forhold. Og det skete faktisk først efter, at alle var kommet i mål og på land. Det blev der protesteret imod fra flere sejlere, og morgenen efter blev der indkaldt til møde af IWA juryen. Efter at have hørt på sejlerne, blev det besluttet at over rule race committee og dermed gøre 5. sejlads tællende.
På sidste dagen havde vi fuldstændig havblik om morgenen, og derefter øgede vinden stille og roligt, og vi endte med at sejle i 25 knob, og vi fik sejlet 4 gode sejladser. Dog med lettere panik da der skulle skiftes sejlstørrelse i løbet af dagen, og med det informationsniveau som der var, vidste man ikke rigtig om der var tid til at skifte.
Udstyrmæssigt må vi nok sige, at skal man klare sig til sådan et stævne, er en 12’er et must, men man skal også huske at have de mindre sejl med!
Vores erfaring blev også – lidt overraskende – at med det salte vand og bølger skal man ikke nødvendigvis sejle med den største finne. Der var behov for at sejle med en lidt hurtigere finne, så man fik fart til at kommer ”over” bølgerne.
Generelt må vi nok indrømme, at den måde, stævnet blev afholdt på, var meget meget langt fra danske forhold. Vi havde kun skippermøde første dag. Derefter var der ikke skippermøde de andre dage, selv om der i programmet stod, at der ville være det hver dag kl. 10.
I løbet af stævnet fik vi ikke en eneste vindmåling, ingen information om næste sejlads, og det eneste flag, der blev brugt på land, var enten udsættelse eller ikke udsættelse. Det var meget stressende, da vi med den varme, vi havde, ikke turde lade sejlene/masterne ligge rigget op. Så vi blev ganske hurtige til at rigge sejlene. 🙂
Både Steen og jeg er enige om, at det har været en kæmpe oplevelse at deltage i sådan et stævne, og vi er blevet mange erfaringer rigere, hvilket vi tror på, vil kunne gavne os i vores fremtidige sejladser.
Vi kan kun anbefale at prøve kræfter med internationale stævner. Vi har lært meget og mødt en masse rare mennesker, som var med til at gøre stævnet til en stor oplevelse.
God vind fra Peter Hollænder 🙂
