Så er 2015 ved at rinde ud, og for en kort bemærkning tænker DBO’s medlemmer på andet end windsurfing. Bestyrelsen vil gerne takke de frivillige ude i klubberne, som har hjulpet til under vores ranglistestævner, og DBO’s trofaste økonomiske støtter: Neil Pryde/JP, Nautic og Intersurf. Også stor tak til vores præmiesponsorer: Simmer Style Danmark, Maui Ultra Fins, Windsurfshoppen, Westwind, Quiksilver og Plasma.
Før I pakker udstyret helt væk for vinteren, kan vi lige nå at præsentere stævnerækkerne for både formula/slalom og wave/freestyle 2016.
Vi starter med formula/slalom:
1: 30/4-1/5 Nivå
2: 28-29/5 Juelsminde
3: 17-19/6 Rønbjerg – Nordisk Mesterskab – tæller også til ranglisten
4: 13-14/8 Nyborg
5: 3-4/9 Ringkøbing (Waterz finder sted 2-3/9)
6: 24-25/9 Skælskør, Skive eller Lynæs – tidspunkt ligger fast, men det er endnu ikke besluttet hvor
Wave/freestyle
1: 5-8/5 Klitmøller (rangliste)
2: 20-23/5 Klitmøller (DM+rangliste)
Derud over vil der finde en række tiltag sted for at få nye sejlere sluset ind i wave/freestyle, bl. a. en freestylecamp i løbet af foråret, en girlcamp i efterårsferien, et YoungGun freestylestævne og en wave/freestylekonkurrence i forbindelse med Waterz. Disse arrangementer tæller dog ikke med i ranglisten. Mere information om disse arrangementer følger snarest.
Glædelig jul og godt nytår og på gensyn i 2016
DBO
Bestyrelsen