Surfers Cup, som er et initiativ af windsurfere Sebastian Kornum og Danni Jakobsen fortsætter i 2019 med at tilbyde undervisning og breddestævne.

”Vi er glade for at åbne dørene for en ny sæson i Surfers Cups navn. Vi tilbyder den aller højeste kvalitet af træning og instruktion, som henvender sig til alle landets windsurfere – uanset niveau. En kalender med Jibe Clinic’s, Foil Clinic, Freeride/Jibe Clinic og det hyggelige Surfers Cup stævne i Ejsing er hvad der står på programmet”.

”Vores stævne henvender sig til alle niveauer, fra begyndere, der har deres egen lille bane, til freeracere og ranglistesejlere på en downwind slalombane”.

Programmet for vores træningsweekender
Vil du forbedre teknik og få den bedste vejledning til dette på bare to dage, så gælder det om at tilmelde nu: www.surferscup.dk

Vi er blevet mere erfarne som instruktører siden vi startede Surfers Cup i 2016. Hele konceptet er dog stort set uændret, og i korte træk vil Clinics fortsat bestå af:

  • Teori
  • Mange timers sejlads med up-front instruktion
  • Videooptagelser/analysering af DIN sejlads
  • Fælles måltider og hyggeligt samvær med ligesindede
  • Et skræddersyet udviklingsprogram til slut

 

En lille tilføjelse i år er, at vi har en lækker RIB i vandet plus kaptajn og kameramand til de clinics, hvor det er nødvendigt for at få gode videooptagelser. Der vil også blive optaget fra diverse andre vinkler. Du får selvfølgelig tilsendt alt materialet når weekenden er slut!

Vi glæder os til nogle hyggelige weekender, og til at hjælpe dig med at blive en langt dygtigere windsurfer for at have mere sjov på vandet!

De bedste hilsner,

Danni Jakobsen og Sebastian Kornum

 

Surfers Cup er støttet af Dansk Sejlunion, og har blandt andet til formål at fremme tilgangen af kapsejlere til den danske rangliste gennem kvalificeret træning.