Første DM-serie stævne under DBO i 2014, blev afholdt i nivå den 3-4 maj. Vejrudsigten havde fra start af lagt op til en weekend med sejlads, og det var lige netop hvad det blev til. Lørdag bød på 4 fine sejladser. De 2 første sejladser sejledes i vind forhold der svang op til 45 grader i retning og 8 knob i hastighed. Der hersker ingen tvivl om at det taktiske aspekt i Formula blev afgørende for resultat listens udfald. De sidste 2 af lørdagens 4 sejladser forløb ligeledes i svære forhold, ved dagens ende befandt Frederik Poser DEN-80 sig på en overbevisende førsteplads.
Selv om man ikke ville forvente det muligt, bød søndagen på endnu mere springende og varierende forhold, igen blev der lagt en Formula bane. Trods de utrolig svære forhold lykkedes det at gennemføre 2 sejlader hvoraf den ene blev skudt til Fun-sejlads grundet et større vindhul på banen. Interessant for søndagens sejladser var hvordan der blev rørt godt og grundigt rundt i resultat gryden, upcoming formula sejler Frederic Ørum DEN-416 formåede at sætte sig på 2. pladsen i fun- sejladsen. Som samlet vinder af stævnet, ligger Frederik Poser DEN-80 sig i toppen af ranglisten og byder op til fortsat kamp om DM-tronen, næste gang den 24-25 maj i Skive.
Tak til alle de frivillige hjælpere under stævnet for en fantastisk præstation og særlig tak til dommer Jan Madsen og Stævneleder Steen Buck.
Frederik S Sommer
DEN-206