Kamp om pladsen ved mærketTraditionen tro lød startskuddet til sæsonens DM-serie fra Nivå surfklub. Med rekord mange tilmeldte (over 65) var der lagt i kakkelovnen til et kanon stævne (kona+slalom+Formula). I tiden op til stævnet har de sociale medier bugnet med beretninger fra danske sejlere, der internationalt har klaret sig helt fantastisk. Selvsagt lægger det jo op til nye toner på den danske rangliste, der nu er spækket med flotte titler og konkurrence-sultne sejlere.

Vejrudsigten varslede vind hele weekenden, hvilket medførte, at der på skippermødet blev varslet om 2 lange dage på vandet, hvor alle 3 discipliner skulle sejles. Lørdag bød på halvanden slalom elimination og 4 formula sejladser, altså en rigtig lang og udbytterig dag på vandet. Ved stævnedagens ende var det traditionen tro, fristes man til at sige, Sebastian Kornum, der havde lagt sig i front ved at vinde samtlige formula sejladser. Han lå ligeledes med helt fremme i slalom eliminationen. En række unge sejlere viste overraskende gode takter. Dette drejede sig i særdeleshed om ”Bette” Mads Jepsen, Niklas Borgen og Malte Elholm, der alle var med helt fremme. Disse sejlere  har vist, hvor meget man kan rykke sig i løbet af en vinter. Det bør nævnes, at alle tre har været i udlandet hen over vinteren og gjort det ganske pænt dér også! Kona blev ligeledes gennemført på slalom bane og de fik en masse gode sejladser i hus.

 

Søndag, stævne dag 2: Igen blev der fra start lagt op til slalom hele dagen. Lørdagen havde budt på meget choppede forhold med vind fra en østlig retning, men søndag drejede Store Maxden helt om i vest-nordvest, en af de mest udfordrende retninger, både for stævnecrew og sejlere da denne retning byder på meget stødende, og retningsvarierende vind. Trods de komplicerede forhold lykkedes det meget flot at gennemføre finalen fra gårsdagen samt yderligere en elimination i slalom. Den udfordrende vind og mange timer på vandet gjorde, at søndag ligeledes blev en lang og udbytterig dag. Ved stævnets slutning var der ikke mange point mellem topplaceringerne, der faldt således ud:

 

Open

1: Sebastian Kornum

2: Nikolaj Kruppa

3: Frederik Poser

 

Master

1: Nikolaj Kruppa

2: Martin Funch

 

G master

1: Steen Buck

2: Torben Kornum

3: Henrik Castens

 

Junior

1: Casper Jepsen

2: Niklas Lillelund

3: Jonas Thyme

 

Youth

1: Mads Jepsen

2: Nicklas Borgen

3: Peter Nors

 

Women

1: Anissa Mohrath

2: Anne Louise Eliasen

3: Mie Gunni Kolmos

 

Kona

1: Tim Aagesen

2: Bo Staffan Anderson

3: Christian Nebel

4: Jesper Schmidt

 

Den komplette resultatliste kan du se her meget snart

Alt i alt et rigtig godt stævne med kampgejst og viljestyrke fra sejlere så vel som fra stævne crew. En stor tak til alle de frivillige hjælpere fra Nivå Surf, der har lagt en utrolig stor indsats i stævnet for at få alt til at spille til sejlernes fordel. Frederik S Sommer DEN-206 over and out. 😉