Tenerife leverede top forhold i PWA ugen den 3 – 9. august. Efter stævnet i Pozo, som desværre ikke havde vind i år,så var alle motiverede for at sejle en masse. Der var 20 piger tilmeldt stævnet, hvilket var exceptionelt mange i forholdt til de foregående år. I ugerne op til stævnet sejlede mange af os sammen på vandet, hvilket gav en god stemning og motiverede os til at yde vores bedste til selve stævnet. Jeg skulle sejle mit første heat imod Jolien Berg- Hun har ligesom mig brugt de sidste par somre i El medano og var derfor også velkendt med spottet. Vinden, udstyret og bølgerne var perfekte i det første heat, så jeg sejlede et godt heat og jeg gik videre til 2. runde, hvor jeg skulle møde sidste års verdensmester Iballa Ruano Moreno. Jeg sejlede mit bedste, men gik ikke videre.
I dobbelteliminationen skulle jeg sejle mod Justyna Sniady, på de mest blæsende 14 min i løbet af ugen- Der var ingen tvivl om, at det mindste udstyr skulle i brug. Jeg sejlede et mindre godt heat og måtte se mig slået af Justyna. Jeg endte på en delt 13. plads, så jeg fandt tilfredsstillende, da det var mit første større stævne.
Det var en rigtig spændende og lærerig oplevelse at deltage i mit første PWA event og jeg glæder mig til det næste stævne på Sylt.
Photo credit: BJ Pictures Tenerife og Jose Pina
Sara Sommer // DEN-107