Vejrudsigten var meget lovende dagene inden Skive-stævnet, og det skulle også vise sig, at der kom alt den vind og lidt mere til, end de havde lovet!
På første dagen havde vi østenvind, og det er en meget sjælden vinden-retning i Skive, hvor man normalt plejer at have vestenvind. Den østlige vind-retning gjorde, at vinden sprang med op til 20grader inden for få minutter. Det var en stor udfordring for race-crew, som dog klarede det rigtig fint, selvom de skulle justere på banen hele tiden, for at tage højde for den springende vind. For sejlerne var det dog en ligeså stor udfordring, da det blev meget taktisk svære sejladser. Én, som virkelig forstod at udnytte dette, var storfavoritten Sebastian Kornum. Sebastian viste storform og vandt alle sejladser på første dagen. Lige efter ham lå veteranen Nikolaj Kruppa og kæmpede med Christian Justesen om andenpladsen, og efter de første 4 sejladser stod det helt lige mellem de to, som var á point. Lidt læggere nede i feltet var der en spændende kamp om henholdsvis 2 og 3 pladsen i Youth klassen, hvor stortalentet Frederik Sommer var først, med en lille margen over Sebastian Kæmpe, Frederic Ørum, Mathias Eithz og Jan Dyrholm, som alle lå indenfor få points afstand. Det skulle vise sig, at blive en endnu tættere kamp mellem dem om søndagen, hvor der også blev lovet en del vind.
Udover DM-Afdelingen, havde SKIW også valgt at holde Fun Cup. Takket være en suveræn forældre opbakning, fik Fun Cuppen en masse sejladser på en bane for sig selv, og det blev til både Slalom og Formula – begge dele med stor succes. Og det var ikke kun forældre, der holdt øje med Fun Cup sejlerne, også mange af rangliste sejlerne, var imponerede over de flotte starter og sejladser, og det er tydeligt at der er masser af talenter på vej op!!
Fun cuppen blev begge dage vundet suverænt af Sissel Dahl (SKIW), som næsten gjorde helt rent bord. Et andet stort talent, var den kun 12-årige Nicklas Lillelund, som sluttede på en flot 5-plads om lørdagen, og en endnu bedre 4-plads om søndagen. Men der var også andre, som gjorde det godt! De to uprøvede konkurrence sejlere Kim Dahl og Jacob Lassen viste flot overskud og gå på mod om søndagen, efter at have haft en ikke helt så god lørdag. Kim og Jacob, som var til deres første stævne, nogensinde fik henholdsvis en 3. og en 5. plads – flot for 2 uprøvede rookies!
Til DM-afdelingen om Søndagen satte Sebastian Kornum igen dagsordenen og dominerede fuldstændigt ved at vinde begge tællende sejladser. I dysten om andenpladsen trak den erfarne Veteran Master (Nikolaj Kruppa) fra med 2 flotte andenpladser, og sikrede sig derved andenpladsen i stævnet. Christian Justesen måtte således se sig henvist til 3. pladsen i Open,, en placering som han nu slet ikke var utilfreds med! Han vandt dog også Youth klassen, så helt skidt var det jo ikke!. 4.pladsen gik til Frederik Poser som i løbet af søndagen fik kæmpet sig op med 2 flotte 4-pladser.
Dysten om 2. og 3.-pladsen i Youth var dog ikke slut og skulle fortsætte lige til det sidste race. Men det var Frederik Sommer som i de to sidste sejladser trak fra og endte på 2.pladsen. Endnu tætter var det mellem Sebastian Kæmpe, Frederik Ørum og Mathias Eihtz, som endte henholdsvis på 11. 12. og 13. pladsen i Open.
Næste DM-afdeling bliver i Rønbjerg, som har tradition for at være et stævne med megen vind, så derfor forventes et stort antal deltagere!
Vi Ses //Christian Justesen