270914_harboe_formulaFredag d. 26. september fandt sejlsportsmediet Baadmagasinet.dk interesse for afslutningen af dette års DM serie i Formula/Slalom.

Det i sig selv er positivt – et godt initiativ at sejlsportsmedier finder windsurfing spændende. Men her stopper også de positive takter!

Desværre var der en negativ vinkel på artiklen, en artikel der ellers kunne handle om en sejler der er i særklasse og går efter nye og større udfordringer end dem vi i DK kan tilbyde.

Baadmagasinet.dk’s Søren Øverup fremstiller DBO’s aktiviteter uden på nogen måde at have sat sig ind i baggrunden for stævnedatoerne. Hvis Baadmagasinet.dk med fornyet interesse skulle rette blikket mod DBO’s aktiviteter, ville det tjene et godt formål at rette henvendelse til DBO så der kommer flere vinkler på emnet.

På trods af den noget skæve vinkel, formåede vi at gennemgøre 7 sejladser og vise windsurf sporten frem for flere hundrede jolle sejlere.

Check resultaterne fra Harboe Cup eller check Jan Nielsens billeder fra stævnet i DBO’s billedarkiv.