Sidste weekend bragte os et par klassiske termik slalom dage i Veddelev, så det var spændende at se, om vi kunne være lige så heldige med at få gode forhold til downwind slalom denne lørdag. En dags stævne formen er en del af DBO’s nye initiativ i denne sæson, stævnerne tæller ikke med til ranglisten og har vægten lagt på at alle skal kunne være med.
Vejrudsigten bølgede noget op og ned hele ugen, med vægt på den ikke så gode side, men fredag lovede de Sydøst og måske op 10 meter midt på dagen. Det fik lokket en enkelt Skive dreng væk fra det årlige Venø rundt, for at måle sin slalom træning med de gravede slalomsejlere i Veddelev, og det må siges at det gik ganske godt.
Lørdag morgen var der allerede en god fin brise fra Syd/Sydøst, så der bredte sig hurtigt en optimisme på stranden hvor de store slalomsejl blev rigget, der var nok en del der senere ville have ønsket at have rigget et lidt mindre også.
Der blev holdt skippermøde og banelederen, startede dagen med at lægge bane og komme med vindtjek, de lå mellem 5-12 knob. Det blev meddelt på skippermødet at der ville blive sejlet et heat med alle. Der blev snakket lidt i krogene, hygget og folk smånussede lidt med grejet.
Dagen før rundede jeg år, så hukommelsen er ikke helt i top, så jeg husker ikke hvor længe vi ventede, men mener at vi gik på vandet kl.12 og tjekkede banen ud, vinden rimelig op og ned.
Danni og Røgild sejlede banen igennem, og den lå helt perfekt, med startlinien oppe ved Vigen stranden, og et godt tilløb ud til starten, på et sted hvor der typisk er god vind på den smalle fjord, 3 jibes og så målinie foran surfklubben, banen var klar. Der manglede bare lidt brise til alle, cruisede tilbage op til startlinien og ventede inde ved strandkanten.
Imens vi står og hyggesnakker og der sejles lidt frem og tilbage, ser jeg ud på startbåden, slalomflaget er oppe, og der er under 3 min til start, med et blev der liv, og mængden af vind i strandkanten var ikke ligefrem overvældene. Der var alligevel en del som stod klar ude ved båden og fuldplanede da starten gik. Vedbæk flauteren Rasmus Sass (DEN-40) ramte starten på fuld skrald med Kruppa (DEN-4) og Danni (DEN-64) lige i hælene, Brian Røgild (DEN-173) kom lidt efter, men fik et godt pust over linien, så alle 4 gik næsten samtidig ind til første mærke, og pumpede ganske heftigt ud af fra det, alt imens Sass holdt sit forspring ned til andet mærke. Brian pressede ved 2. mærke, og der var nu en god pumpe duel, hvor Brian Røgild trak det længste strå og sejlede alene mod mærke 3 med Sass efter, som nu blev jagtet af super stabile Kruppa, hvor det blev til en foto finish mellem de to. Den store del af feltet der ikke var helt med i starten, blev ramt af en “gigaklump” ved mærke 1 og 2, så der blev kæmpet hårdt om placeringerne.
Der var ikke udpræget jubelstemning da folk kom i mål, men der blev hurtigt andet at tænke på, da næste start blev sat til 15 min senere. Folk skyndte sig retur mod start linien, men allerede på vej tilbage var trykket noget større i sejlet, og vi var lynhurtigt deroppe.
Denne gang stod alle klar da start proceduren blev sat i gang, og der blev presset ganske gevaldigt mod startlinien. Store Max (DEN-88) var første mand ud af blokken, men måtte se både kruppa og Røgild nå først til mærket. Igen denne gang var der stor kamp ved første mærke, og den superfitte Kasper Juul (DEN-11) måtte kæmpe for det. Vinden godt oppe i stødene, og banen som var lagt med kirugisk præcision, blev fløjet igennem af alle mand, lige det man håbede på da vi kom om morgen. Røgild tog sin anden sejr hjem foran Kruppa og Danni.
Vel ankommet i mål, var alle glad for en superfed slalom sejlads med høj puls for alle. Næste start tidspunkt blev annonceret, og folk begyndte så små at tænke på mindre udstyr, og både Julle og Røgild gik en størrelse ned. Store Max og Kruppa blev på 9.5 og viste vindområdet i de store sejl.
Til 3. start var der ikke mindre kamp om pladserne, Julle og store Max fik lavet en ganske god sandwich på Røgild, og satte ham ud af spillet i starten, det efterlod fri bane til Julle som udnyttede den ved at gå i hyperspeed ned af første ben. Der var nu rigtigt god vind over hele banen, Røgild pressede lidt på Julle på andet ben, men vurderede hurtigt at 2. pladsen var fin, ingen grund til at oversatse noget. Der blev gået godt til stålet, og pladserne skiftede hurtigt ved mærkerne, og igen kæmpede Kruppa og Danni 3. pladsen.
Igen blev der snakket om mindre sejl på stranden da vinden bare gik op af i den typiske termik retning i Veddelev. Nu kunne smilene ikke blive større, og der blev sejlet direkte ud til næste start.
Som i forrige så blev der også i denne start presset fra alle på linien, denne gang var det Martin Tangø (DEN-1251) som var først flyvende ud af blokkene med Store Max lige efter sig. Julle og Røgild skulle finde den store klinge frem på første ben, og der blev gået godt til stålet i første mærke hvor Julle og Store Max kyssede i krogene. Martin Tangø kom sikkert ud af mærket med Røgild lige i hælene. Der blev gasset på andet ben, og Tangø trak det korte strå, så Røgild havde en fin buffer på 105kg mellem sig selv og Kruppa, Danni og Mikkel Asmussen (DEN-153), Julle og Store Max skulle lige blive færdige ved første mærke inden Julle kunne sætte den store jagt ind. Røgild tog den hjem igen og med Kruppa som 2’er og Martin Tangø som 3’er.
Der blev bevilget en 45 minutters pause fra banelederen inden næste start, vinden var fortsat opafgående, og der blev rigget mindre sejl imens der blev puttet i skuffen fra grillen.
Et kvarter før starten af næste sejlads havde Kruppa lagt 9,5’eren på hylden, og var nu ude og teste sin 7,8er – midt i det hele begyndte det at buldre, og i løbet af kort tid blev fjorden oplyst af nogle ganske gevaldige lyn. Banelederen valgte ganske fornuftigt at sætte på hold, og vandet blev hurtigt tømt for sejlere. Bulderen blev efterfuldt af en ganske heftig byge også lidt opklaring, dernæst vind drejning mod Sydvest, og så var det slut.
Med fire sejladser i kassen, kunne alle kigge på dagen med en rigtigt god fornemmelse, og fire fede sejladser på en superdownwind bane, som bare lå helt perfekt.
Nu er niveauet lagt til stævnet til stævnet i efteråret, Veddelev Surfklub med hjælp fra Nivå, styrede det både på land og vand, super.
Så jeg kan kun opfodre til at endnu flere finder vej til næste stævne, med dette koncept er der plads til alle. Så til alle der kunne have lyst til at sejle på en bane sammen med andre, det er bare om at dukke op.
Ses på vandet.
Efter 4 slalom sejladser blev stævne-resultatet:
1. Brian Røgild / DEN-173
2. Nikolaj Kruppa / DEN-4
3. Danni Jakobsen / DEN-64
Samlet resultat fra slalom stævnet i Veddelev – flere billeder fra stævnet kan se i DBO’s billed galleri.
Stævne referat af Brian Røgild, billeder er © Jan Nielsen.