Inden du tager på stranden og nyder en dukkert mens sommeren helt tager over, skal du lige tilmelde dig VM og så overveje om træningen måske skulle intensiveres, for der er jo snart VM i Skive.
Der er nu kun 64 dage tilbage til året verdensmesterskabet for Formula windsurfing starter i Skive.
Skive Windsurfing Klub har sat alle sejl til og træningen er ligeledes meget målrettet på netop dette stævne.
Sidste træningsaften før sommerferien var der således 15 FW’sejlere i alle aldersgrupper ude at træne på Skive Fjord.
Aktiviteten omkring selve arrangementet stiger og alle aftaler med sponsorer, officials, udstyr osv. er faldet på plads.
Arrangør Christen Bo Justesen, opfordre nu alle dem der ved de skal deltage til, at tilmelde sig på IWA.
Hvorfor ? Der er mindst 3 gode grunde…
- Vi viser deltagerne fra alle de andre lande, at dette blive et event med mange deltagere og et højt niveau af konkurrence.
- Der er 40 Euro rabat på tilmeldingsgebyret.
- Så er det gjort – beslutningen er taget – og du kan komme i gang med at finpudse træningsformen 😉
Ønsker man at træne i Skive før stævnet er det en god ide at tilmelde sig Facebook gruppen (SKIW TRÆNING VM2011) der er oprettet til dette formål. Men vigtigt er det at blive tilmeldt til stævnet ,dette gøres via IWA’s tilmeldingsside.
Andre spørgsmål til Christen Bo Justesen – på fw2011dk@gmail.com – eller mobil 20265824
God sommerferie