13647149_10153965344338962_574062504_o

I den forgangne uge har det danske RS:X-team deltaget i det åbne EM i RS:X for både senior og ungdom i Helsinki. Det har været en uge præget med omskifteligt vejr med både tåge og torden for de godt over 200 deltagere.

Det danske hold der var afsted bestod af Lærke Buhl-Hansen, Céline Carlsen, Simon Thusgaard Olsen og Christian Kragh Jespersen, de to sidste deltagere i Youth Men.

Før EM var der åbent for træning og den lokale klub var meget hjælpsom overfor alle, så selv en uge før stævnet begyndte, hvor Christian ankom, var der allerede 60 andre der surfede rundt i skærgården. Lærke og Simon burde også have ankommet samme dag, men efter ikke mindre end tre uheld på vejen fra Aarhus til Kastrup missede de deres flyver og endte på af sted på eventyr med tog og færge i stedet. Céline ankom et par dage efter.

13633457_10153965350888962_134350271_o

Første stævnedag var præget af let og omskiftelig vind der holdt mange på land og gjorde at det kun var nogle af felterne der fik sejlet.

Anden- og tredjedagen var til gengæld langt bedre, med planing dog med mange pust og vindspring. Her var det let at se de store hold fra Polen, Italien, Israel og Frankrigs evner, specielt i ungdomsklasserne.

Fjerdedagen var ekstremt kold ift. det nogenlunde varme vejr vi havde haft indtil videre, men der var stadig vind, så vejret var stadig acceptabelt selv om Lærkes besked til os andre da hun kom ind var et bombastisk ”Få ALT jeres varme tøj på”. Kvinderne kom dog ud igen senere, hvorefter Lærke lavede stævnets største præstation (en tredjeplads), og dermed bragte sig en del tættere på et medal race.

Femtedagen oprandt og med den det mest omskiftelige vejr der længe er set, hvilket gjorde det svært for banelederne at lægge en bane hvilket medførte at Youth Men sejlede en diffus sejlads sent om eftermiddagen hvor vinden flere gange nåede at dø og dreje alt mellem 50 og 180 grader under sejladsen, hvilket gjorde Simon godt, da han var en af de få der helt kunne finde hoved og hale i noget af det. Lærke kunne desværre ikke helt leve op til gårsdagens præstationer og endte 5 point uden for medal race på en 14. plads.

13639837_10153965349153962_1231422717_o

Sjette og sidste dag var præget af tyk tåge der kom og gik, men alle felter fik deres planlagte sejlads, og endda i god vind og for det meste høj sol. Det var en god dag at slutte af på, men ikke uden problemer efter Simon blev taget for en tyvstart og Christian blev sejlet ned først af en polak og derefter af en motorbåd.

13644270_10153965344298962_1430136197_n

13646932_10153965349158962_220147331_o

Derefter blev alt hurtigt pakket sammen, og folk tog hjem mod deres respektive lande, for os danskere med en masse ny læring og venner. Det samlede resultat kan findes HER.

Skrevet af: Christian Kragh Jespersen, DEN 32