Fra d. 24 april til d. 1 maj blev årets første store internationale stævne i disciplinen freestyle afholdt. Det foregik i Podersdorf Østrig, og var
for første gang i 3 år ikke et PWA worldcup stævne, men i stedet et EFPT, europenfreestyleprotour, event. Det var min første og absolut ikke sidste oplevelse med EFPT! Selvom vinden nægtede at blæse igennem, står jeg tilbage med følelse af et super godt og velorganiseret event bl.a. i kraft af aktiviteter og sociale arrangementer hver dag for deltagerne.
Torsdag d. 24 april var der indskrivning for alle deltagende. I år var det besluttet at kun top 32 af de registrerede kunne være med, så for mig var det rigtig stort bare at være med! Fredag, lørdag og søndag blev brugt på standby, da vinden aldrig blev stærk nok. Tilgengæld blev der arrangeret skimboard konkurrence og andre små aktiviteter, som sammen med at hænge ud med de andre deltagere, ikke gjorde ventetiden så lang. Det er lidt ærgeligt ellers at have taget hele vejen, bare for at få lov til at vente på vind. Men EFPT lavede rigtig mange gode og sjove tiltag, som gjorde det sjovere at være der.
Over weekenden kørte Chiemsee’s tow-in konkurrence også. Her var vi delt op i 3 heats med 10 i hver. Allerede fra run nr. 1 viste folk at niveauet fra sidste år er blevet langt højere, og at man virkelig skal træne det seriøst hvis man vil have en chance. Søndag blev det min tur, og som dårligst seedede havde jeg også det sværeste heat. Navne som Van Broeckhoven, Dieter van Eyken, Davy Scheffers og Adrien Bosson var i mit heat, så jeg så kun konkurrencen som en sjov oplevelse.
I mit første run lykkedes det mig dog, trods mange nerver og er hårdt pumpende hjerte, at lave en perfekt double airfunnel, hvilket jeg aldrig har gjort før! Dette sikrede mig efter første tur en 4. plads i heatet, og altså kun 1 placering fra finalen. Jeg vidste derfor at jeg måtte satse butikken og gå efter noget endnu vildere i mit 2. og sidste run. Da det blev min tur satte jeg af første gang og lavede en almindelig airfunnel, hvorefter jeg satte af igen og slap med den ene hånd til en onehanded airfunnel. Jeg kom hele vejen rundt og landede næsten rent. Vildt overrasket, ligesom tilskuerne på land, gik jeg tilbage på land, og det var enormt fedt at få skulderklap af de resterende deltagere i tow-in, som forsikrede mig om jeg nok skulle gå i finalen! Desværre delte dommerne ikke den mening, og jeg endte derfor på en 4. plads i mit heat, hvilket jeg også er ovenud tilfreds med. En delt 11. plads er langt bedre end hvad jeg havde turde håbe på.
Mandag var det ikke lovet noget vind overhovedet, så vi hoppede sammen i biler og kørte til en kunstig sø 30 minutter fra eventet. Her fik vi alle sammen lov at prøve jet-ski og nogle heldige flyboarding. Det var vildt sjovt, lige indtil det trak op til stormvejr. Pludseligt måtte vi alle skynde os i bilerne og race tilbage til eventpladsen, sæt nu regnstormen skulle bringe vind. Folk blev sendt på vandet, og startsekvensen til første heat blev også startet. Men lige som det grønne flag skulle til at op, døde vinden helt igen, og vi måtte tilbage på standby.
Tirsdag var derfor dagen hvor alt blev satset for at få et resultat i hus! Skippermøde kl 6, med første start kl 6:30. Og ganske rigtigt blæste det nok tirsdag morgen. Ikke meget, båden målte 8 – 15 knob, men vi blev alligevel sendt på vandet. De første heats blev gennemført med moves som spock, vulcan, willy skippers og grubby’er, mere var vinden simpelthen ikke til, selvom folk pumpede til de var ved at besvime. Jeg var mod Tonky Frans, en særdeles hård modstander. Så jeg lånte en 6.0’er for muligvis at drage fordel af at kunne plane mere. Desværre mødte Tonky også op med en 6.0’er, så trods jeg pumpede til jeg troede mine arme skulle falde af, kom jeg ikke i planning mere end 3 gange i heatet, og fik derfor kun en flaka og grubby på scoresheetet. Selv Tonky kæmpede meget i de yderst maginale forhold og fik kun lavet 4 tricks i de i alt 7 minutter heatet varede. Jeg har aldrig sejlet konkurrence i så lidt vind før, og håber ærligt jeg ikke kommer til det igen. Resultatet for mit heat var nærmest bestemt på forhånd, men for mange af de andre deltagere blev heatsne afgjort på pust og derfor også en smule held, når heatet nu kun varede 7 minutter.
Men trods den meget lette vind, kørte konkurrencen videre. Lige indtil vinden døde helt, 3 heats fra et endeligt resultat. Vi ventede hele dagen på at vinden skulle tage til igen, og ganske heldigt kom der faktisk vind hen i mod aften, hvorefter de sidste 3 heats blev sejlet. Steven Van Broeckhoven tog sejren foran Tonky Frans, mens Italienere Jacobo Testa blev 3’er og Dave Scheffers 4’er. Selv endte jeg på en delt 17. plads.
Onsdag var vinden igen død, hvilket sikkert også var meget godt, da der aftenen før var blevet arrangeret sigthseeing samt diskoteks tur i Wien for alle deltagende.
Mit fly gik først hjem torsdag aften, og ironisk nok blæste det perfekt hele torsdagen. Så jeg nød en god træningssession med nogle af de andre riders, inden turen gik hjem.
Alt i alt et rigtig godt og velorganiseret event. Trods den manglende vind, føler jeg at have fået rigtig meget ud af at være dernede, og at jeg nu er mere motiveret end nogensinde før til at gøre det endnu bedre!!
