Hele ugen igennem fra den 20-25. August var der fokus i deltagernes øjne. Fokus på at gøre sit bedste og måske vinde titlen som Verdens bedste Formula Windsurfer. 25 nationer var repræsenteret, og deraf 3 fra Danmark; Jesper Vesterstrøm, Sebastian Kornum og Anissa Mohrath.
Ud af de 122 deltager, var 13 af dem kvinder og det gjorde det muligt for dem, at få deres egen start, separat fra mændene. Der var så mange mænd, at de var inddelt i to fleet – et blåt og et gult. Senere blev halvdelen af de bedste fra hvert af disse fleet sat i et Guld-fleet, og resten i Silver-fleet. Det lykkedes både for Sebastian Kornum og Jesper Vesterstrøm at kvalificere sig til Guld-fleet – især Sebastian var utrolig godt sejlende i de lette forhold der var den første dag med sejlads. Anissa Mohrath var også godt med i feltet, men ikke hurtig nok til at slå de Polske kvinder i Downwind, hvor hun mistede trykket i sejlet og gik ud af planing. Det er nogle stærke kvinder der sejler 11 m2, og der kunne det tydeligt ses, at de kvinder med 10 m2 gik oftere at i stå, og så stod kampen mellem dem.
På 2.-dagen havde vi kun 1 sejlads med rimelig store dønninger og
stadig let vind. Tredje dagen var en dag på stranden til trods for at det blæste en halv pælikan (26-28 knob) stik pålandsvind, hvilket medførte meterhøje bølger. Den første grund til, at de ventende sejlere ikke blev sendt på vandet første gang, var at en besætning i dommerbåden brækkede tre finger i klemme med et anker – ja, det var hårde forhold.
Den fjerde dag var det samme vindretning, direkte pålandsvind, men til gengæld ikke når så meget vind. Derfor skulle der holdes fokus på at holde brættet planende over bølgerne. Igen var Sebastian utrolig godt sejlende – så godt, at han sluttede i top 10 i alle sejlads bortset fra én. Og man skal huske på at det er Verdens bedste formula windsurfere han er oppe imod. Jesper måtte udgå fra VM pga. en gammel albue-skade, som stille og roligt var begyndt at komme igen til stævne i San Francisco.
Anissa valgte at blive på land samme med 3 andre kvinder, som lå bag hende på resultat-listen, så hun stadig havde en 9. plads. Grunden til at hun blev på land, var simpelthen faren for at ødelægge udstyr, og Anissa er en af de mindste deltager, og har dermed mere besvær med at kæmpe imod bølgerne. Kvinderne fra Polen, Litauen, Letland og Estland er utrolig høje.
Den sidste dag så det dårligt ud med vinden. Den kom lidt, og så døde den helt, og så kom den lidt igen, og da blev Guld-fleet’et sendt ud. Vinden var godt lige på grænsen, så det galdt om at have teknikken lige i øjet, og det havde Sebastian, som er en godt letvinds-sejler. Dog kom kvinderne aldrig ud, da vinden døde helt igen, og VM blev skudt af.
Resultatet blev at Sebastian Kornum blev VERDENS BEDSTE LIGHTWEIGHTt Formula sejler 2012, som blot 20-årig. Han har bestemt bevidst at han har teknikken iorden, og at med intensiv og seriøs træning, er det muligt at kæmpe sig op på top 10 på Verdensplan.
Anissa Mohrath blev den 9. bedste kvinde, og Jesper Vesterstrøm, som jo måtte udgå, endte med en 52. plads med kun to deltagende sejladser.
Resultater, video, billeder mv. kan ses her!