PWA Sylt – Mit Første World Cup

Så er min første slalom world cup overstået, som var årets sidste stævne på den tyske ø Sylt. Jeg havde glædet mig sindssygt meget til stævnet, som er det slalom world cup, der er lettest tilgængelig for os danskere (og billigst!). Jeg boede sammen med Sebastian Kornum, Christian Justesen og Kasper Juul Larsen, men der var en del danskere til stede denne gang i alle discipliner.

Vejrudsigten for stævnet var egentlig ret god for slalom, da de lovede østenvind det meste af ugen, hvilket er fralandsvind fra Westerland. Vi fik derfor også sejlet en masser slalom til stævnet, 5 runder, hvilket er ganske acceptabelt for Sylt. Alle discipliner (freestyle, wave, slalom) er repræsenteret, så der er rigtig meget, der skal afvikles i løbet af et stævne. Selve stemningen på Sylt er helt fantastisk! World Cuppen har fuld fokus fra nær og fjern og stranden er propfyldt med glade mennesker, som er kommet for at nyde godt af de mange aktiviteter. Jeg hørte at der havde været over 250.000 mennesker nede til arrangementet i løbet af stævnet! Udover et kæmpe windsurf arrangement er der også lavet boder, der sælger mad, drikke, tøj eller bare showrooms fra nogle af stævnets mange sponsorer. Når man er til et event som Sylt forstår man ikke at sporten er blevet mindre, at det er svært at få sponsorer og nogle af de andre økonomiske spørgsmål vi hører i krogene – fordi her virker det til at der ikke findes begrænsninger. Det vrimler med kamerahold der dækker al aktivitet. Faktisk så meget at vi ikke kan tage ud på SUP på en vindstille dag, uden at der står en mur af mennesker på stranden for at se med og tage billeder.

Nå, men tilbage til det med stævnet. Inden Sylt stævnet er der nogle ting man bør have med i overvejelserne. En af dem er bl. A er der er stor sandsynlighed for at man kommer ud at sejle slalom i let vind, samt hvis der er fralandsvind. Simpelthen fordi nogle af de andre discipliner har højere prioritet, hvis forholdene byder sig til det. Derudover at stævnet er meget langt og kan være koldt, så det er vigtigt at have masser af varmt tøj og våddragter med. For mit vedkommende blev det til sejladser på NeilPryde EVO5 7.8 og Starboard iSonic 97l som mindste setup, mens jeg det meste af tiden var på NeilPryde EVO5 8.6 og Starboard iSonic 117l. Jeg foretrækker helt klart det lille setup, her finder jeg mig utrolig godt tilpas, mens jeg som tider slås lidt med det store udstyr. Det lykkedes mig i første sejlads til stævnet af få en OK start, og jeg havde fin fart på det lille udstyr mod første mærke, men en konservativ vending gjorde at jeg kom sidst ud af første mærkerunding. Det lykkedes ikke at komme tilbage på en kvalificerende placering, og den første skuffelse meldte sig. Inden stævnet ved man godt at det kan ske, og formentlig også kommer til at ske, at man ikke går videre fra alle runder. Men den her – arg – det var bare en dum fejl, som ikke må ske i så hårdt et felt. Jeg fristes næsten til at sige at sådan fortsatte det de næste 4 sejladser. Jeg gik i hvert fald ikke videre fra første runde dernede, og det var en skuffelse for mig. Når jeg kigger tilbage på stævnet efter at være kommet hjem, var jeg nok en del stresset over at min fart på det store udstyr ikke var god nok. Det gør at jeg ikke kan starte hvor jeg vil, fordi der er chance for at jeg bliver sejlet over og dermed får et rigtig skidt første ben mod mærket. Jeg har ikke kunne surfe nok op til stævnet, dels pga. at perioden faktisk var meget skidt med vind, men også pga. studiestart. Jeg er nok en sejler der skal have mange timer på vandet, før jeg føler mig tilpas. Jeg er vant til at træne meget windsurf, og i de gode perioder føler jeg mig så sikker i alt hvad jeg gør, at tanken om at vælte slet ikke melder sig. På Sylt var jeg ikke nær så selvsikker! 

Jeg havde flere gange muligheder for at gå videre, hvor jeg rent faktisk var på den kvalificerende 4. plads, men jeg blev enten overhalet eller sejlede sammen med nogen, så jeg væltede. En af gangene ret voldsomt af en 100 kg. Gut hvor jeg fik noget af en tur, dog uden at der skete noget. Jeg ender derfor på en 51. plads på Sylt, hvilket jeg synes er ret skidt. Egentlig er jeg ligeglad med placeringen, fordi den afspejler i høj grad at jeg har væltet i nogle sejladser blevet sidst. Det eneste der tæller er den top-4, som giver adgang videre.

Udover den sportslige præstation må jeg indrømme at Sylt var en KÆMPE oplevelse!! Jeg har nået et niveau hvor jeg er nød til at tage til udlandet og deltage i stævner, for at blive max presset i slalom af et helt felt. Det blev jeg i høj grad her og jeg synes det var super fedt. Jeg ville ønske jeg kunne gøre det noget oftere – være en del af touren, da jeg er sikker på at det ville udvikle mig rigtig meget som sejler, men også holde en høj motivation. Jeg bliver meget motiveret af at være blandt surfere på så højt niveau, meget motiveret af at skulle præsterer og arbejde hårdt for at komme frem og så har det altid været en drøm for mig at være en del af eliten indenfor sport. På den anden side står jeg også med et ben i uddannelsessystemet, hvor jeg fortsat er ”fanget” på Aarhus Universitet, og det gør bare det hele sværere! Fordi jeg ved at det aldrig bliver enten-eller, men altid kompromis. Kunsten for mig er at finde det rette kompromis, den rette timing, så alt kan gå op i en højere enhed.

Efter at være kommet retur fra Sylt med lidt sygdom i kroppen ovenpå nogle kolde dage, og endelig at have fået vasket alt udstyret for sand, er det tid til at planlægge vinteren. Først skal jeg godt i gang med studierne, som efter 12 dages fravær har hobet sig godt op. Men jeg planlægger allerede til december at rejse til Tenerife for at træne, hjem igen til nytår hvor jeg har en eksamen, og derefter være på Tenerife hele januar. Det er ret tidligt at lave ”hardcore” slalom træning, men perioden er god til at arbejde med at få tunet alt det nye grej ind, som bekendt kan tage ret lang tid. Der er masser af dygtige surfere fra world cuppen på Tenerife i vinter og foråret, og jeg er sikker på at der kommer endnu flere næste år.

Nu er der kun at komme 100% ovenpå sygdommen og komme i gang med styrketræningen, inden jeg skal til Klitmøller i efteråret for at nyde godt af det danske efterår.