6 danske windsurfere var i år til start på Sylt, til Davidoff Coolwater World Cup 2014. I wave var Kenneth Danielsen og Sara Sommer med, mens der i slalom var deltagelse af Sebastian Kornum, Kasper Juul Larsen, Kurosh Kiani og Danni Bay Jakobsen. Denne update er set fra en slalomsurfers perspektiv og skrevet af Danni Bay Jakobsen.

Forberedelserne hjemmefra
Inden man deltager på Sylt er der en række overvejelser, som går igennem hovedet på en. Er jeg klar? Har jeg forberedt mig godt nok? Hvad er min målsætning? Har jeg overhovedet tid til at være der? For ja, Sylt er det længste stævne på touren og en ægte grand slam med både freestyle, wave og slalom, hvor både mænd og kvinder deltager. Så, der er utrolig mange discipliner at kører igennem, hvor nogle kræver mere optimale forhold end andre. Som slalom surfer er man hele tiden på standby, fordi vindgrænsen er den laveste af alle discipliner, og selvom vinden er fraland og let, så er der stadig en mulighed for at kører slalom. Selv hvis nogle af de andre discipliner er i gang, skal slalomsurferne være i nærheden, for hvis forholdene pludselig ændre sig med lettere vind eller manglende bølger, så er det racernes tur til at komme på vandet. Det lyder dejligt afslappende og der går også utrolig meget tid med at lave ingenting, men det er meget trættende i længden og dagene kan godt blive en smule lange.

SY14_ls_A_tough_day_for_the_racers

1 runde på 10 dage
I år var vinden ikke med arrangørerne af stævnet og for slalom blev det kun til én gennemført runde på 10 dage. Den ene tællende runde blev afviklet i svære forhold, som Sylt er berygtet for. Vinden var forholdsvis let og håndtérbar, men vandet var en anden sag. Der stod en stor brænding lige på stranden og et stykke ud, som gjorde det svært at komme ud til starten. Flere af surferne blev vasket længe inde i brændingen, som også kostede brækkede master og ødelagte sejl. Derudover var det nødvendigt at tage stort udstyr på for at komme ud, og det kunne i værste tilfælde vise sig at være for stort, når starten gik. Forholdene var udfordrende, men samtidig også fede og meget publikumsvenlige, da feltet gik i mål lige foran stranden. Runden blev vundet af Arnon Dagan, som blev vinder af dette års stævne på Sylt efter nogle nervepirrende dage, med Cyril Moussilmani og Julien Quentel som henholdsvis nr. 2 og 3.

Bedste dansker blev Sebastian Kornum, der med en 17. plads kom indenfor top-20 i det skrappe felt. Sebastian kvalificerede sig helt til semi finalen i anden runde, som desværre ikke blev gennemført pga. Manglende vind. SY14_sl_Sebastian_Kornum-2 SY14_sl_Sebastian_Kornum

Næstebedste var Danni Bay Jakobsen på en 25. Plads, som ikke gik videre fra anden runde efter en duel med Pascal Toselli inden målstregen. Kasper Juul Larsen, som samtidig blev nykåret dansk mester uden deltagelse i den sidste afdeling i Danmark, havde mindre held til stævnet. Trods god fart og en imponerende opvisning sidste år med 2 guldfinaler, blev det kun til en 41. Plads efter en runde. Kurosh Kiani, der som eneste dansker er fast mand på slalom touren måtte trække sig allerede i første sejlads, da problemer med knæet gjorde det umuligt at fortsætte.

SY14_sl_Danni_Jakobsen
SY14_ls_Kurosh_Kiani

Hvad sker der ellers på Sylt?
På Sylt er der altid noget at se på for de mange tusinde publikum, der år efter år kommer for at være en del af stævnet. SUP race, SUP windrace, tow-in, forskellige konkurrencer – der er masser af aktivitet dagen og natten lang. I SUP racene skulle hold af 4 deltagere kæmpe imod hinanden ved at runde en bøje 50m ude i vandet hurtigst muligt, med deltagelse af minimum 1 dame på holdet. Her kvalificerede Sebastian Kornum og Danni Jakobsen sig helt til finalen sammen med Albert Pijoan og Maria Serena Zoia. På finaledagen blev det hele afgjort på de sidste meter, hvor Sebastian overhalede Steve Allen, som dermed gav holdet en samlet 2. Plads blandt de 12 hold. Det er en stor oplevelse at komme på podiet på Sylt foran mange glade fans, som trofast følger med. Knap så godt gik det dagen efter, da samme hold stillede til start i Windsup, hvor der skulle windsurfes ud omkring bøjen på en SUP. Holdet vandt godt nok første runde, men blev diskvalificeret efter en protest fra et konkurrerende hold. Det hele gik en smule stærkt, da der først i sidste øjeblik blev skaffet sejl til konkurrencen. Et godt eksempel på en dyr fejl, som kommer ved dårlig forberedelse til stævner!

10700431_10152707224855923_3651070944547583453_o Y14_ls_Kornum_full_speed SY14_ls_Windsup_race_start SY14_ls_Swift_checks_the_action SY14_ls_SUP_race_prize_giving_ceremony SY14_ls_celebration_time

Bedre gik det dog på sidstedagen, hvor Sebatian Kornum forsatte i SUP racet, denne gang uden Danni Jakobsen på teamet, hvor det lykkedes at vinde. I alle konkurrencer var der €2000 på højkant, hvoraf en førsteplads udløste €250 pr. Person, andenpladsen €150 og tredjepladsen €100, så alt i alt et godt bidrag til turen.

På den sidste dag til stævnet, er alle dog enige om at nu skal det blive godt at komme hjem. Hjem og få pakket ud, vasket bil, -udstyr og tøj, samt tænke på hvad fremtiden skal bringe. Nu kommer de mørkere dage, de gode efterårsstorme og tiden hvor næste sæson stille og rolig planlægges.

Alle billeder er taget af John Carter fra PWA.

SY14_ls_Williams_heads_in

SY14_ls_Boat_crew_head_out