BEAR ISLAND – ØGP rundt om Bjørnø
Lørdag den 23. juni afvikles årets 3. afdeling af NeilPryde Ø-Grandprix, og denne gang er det Bjørnø ud for Fåborg, der danner rammen om sejladsen, som er åben for både windsurfere og kitesurfere. Alle kan deltage uanset udstyr og teknisk niveau.
Sidste års sejlads blev et brag af en oplevelse for de mange deltagere, der oplevede en både smuk og udfordrende tur rundt om den lille ø, der blev rundet to gange for at opnå en typisk ØGP-distance. Sebastian kornum kom først i mål og beretter om oplevelsen:
”Bjørnø er en fantastisk flot sejlads med det klare vand og den skønne natur som findes i området. Sidste år havde vi sol, frisk vind og pandefladt vand på indersiden af øen, og det var ret nemt at navigere rundt. Efter første omgang var vi helt inde under land for at runde en bøje, så tilskuerne kunne følge med i race’et hele tiden. Der var godt styr på det organisatoriske og det sociale, og der var rigtig fine præmier! For mig var det et af de bedste ØGP’er nogensinde, og det tror jeg også at det kan blive i år.”
Incheck, tilrigning og start foregår fra Klinteparken ved Danland i Fåborg. Der er incheck fra kl. 09.30 og skippermøde kl. 11.00 med start kl. 12.00.
ØGP-sejladserne gennemføres uanset vindforhold, så ingen kører forgæves til Fåborg den 23. juni.
Yderligere information hos Mads Holdgaard på tlf. 7253 1708
Og se den fede poster her: NP_Bear_Island_ver2