DBO’s bestyrelse har længe været på udkig efter et tilmeldings- og betalingssystem, som er nemmere at bruge – både for DBO’s medlemmer og for kassereren. Valget faldt på Klubmodul, et system som bruges af mange idrætsforeninger, og som opfylder de krav, vi stiller til brugervenlighed og administration. Det har krævet noget tid at få tilmeldingssystemet integreret i det velkendte www.dbo.dk, men nu er det endelig klar til brug.
Du benytter ikke længere den velkendte DBO-shop for at tilmelde dig et stævne eller betale kontingent, du kommer direkte ind i vores nye medlemsportal hvor du kan benytte vores nye tilmeldingssystem. Her skal du først oprette en profil – derefter kan du melde dig til de stævner, du vil deltage i og selvfølgelig betale for dem. Der er stadigvæk mulighed for at melde sig til alle stævner på én gang og spare nogle penge. Du opretter en profil ved at trykke på “Opret Profil” i nederste venstre hjørne.
Tilmeldingen til stævner finder du i menuen på venstre side på den nye medlemsportal.
Du skal stadigvæk være medlem af en DS-godkendt sejl/surfklub og have en surfforsikringspolice for at deltage i DBO’s stævner, men du behøver ikke længere at sende dokumentation. Du bekræfter, at disse ting er i orden ved at acceptere vores betingelser.
DBO
Bestyrelsen
[placidslider id=2]