Sidste chance for tilmelding til de nordiske mesterskaber i Kurs/Slalom som endnu gang hostes af Nordjysk Windsurfing Klub (NWK) i Rønbjerg. Udover at være et Nordisk Mesterskab, hvor der forventes deltagelse fra de andre nordiske lande, så er det også tredje afdeling af Danmarksmesterskaberne. Var du ikke med i Århus, så kan du nå at skaffe point her.

NWK har bevist at de kan gøre det, og stable sådan et flot arrangement på benene med party telt, kæmpe grill buffet, informationer over mikrofon, musik på stranden, og så har de hvert år haft årets vildeste slalom forhold tiltrods for at vejrudsigten måske ikke har lovet det. Så DBO ser frem til denne begivenhed som løber af stablen den 15-17. juni 2018 – altså kun knap to uger til.

Tilmeld dig direkte på DBO’s online system her.
Vil du være med og sejle med for sjov, så kan du også deltage som Open Fun. Her er der ingen krav til udstyr, sejlnummer eller andet udover at du skal kunne sejle hvor du har lyst til (mod og med vinden). Open Fun deltagelse er på dags basis og du kan tilmelde dig på dagen for kun 100 kr.

Og lur mig ikke om vi får vores dygtige fotograf Jan Nielsen med, så du kan få et billede eller to af dig selv.