klitmoller_1_170512

Denne gang skal det lykkes – DBO indkalder alle wave/freestylere til stævne i Klitmøller og omegn d. 14 og 15/6. Hvis du ikke selv melder dig til online her: www.dbo.dk/?page_id=478, så regn med, at vi kommer og henter dig. Tilmeldingen lukker d. 4/6, og der er ingen tilmelding på dagen – undtagen for juniorer med startlicensen i orden. Alle andre deltagere skal selvfølgelig også have startlicensen i orden. Hvis du ikke allerede har gjort det nødvendige, kan du læse mere om, hvad du skal gøre her: www.dbo.dk/?page_id=180.

Der vil være præmier fra vores sponsorer og andre glade givere, og tidspunkt og sted for første skippermøde annonceres her på www.dbo.dk senest torsdag d. 12/6 kl. 20. Vi håber på medvind i Thy, og glæder os til at se dig.

DBO wave/freestyle