DBO byder velkommen til årets største og mest spektakulære Wave/freestyle stævne, set hidtil i Danmarks Historien! Slib din freestyle finne og trim dit bølge sejl. I efterårsferien fra den 17-19 oktober går det hele i luften – famøse “Cold Hawaii” byder jer velkommen!

Vi indkalder alle A-sejlere, B-sejlere, juniorer og pigeklassen til tjeneste i Klitmøller og omegn. I år har en samlet windsurfbranche og en række andre spændende sponsorer været særligt gavmilde med præmier, og DBO garanterer gaveregn over Klitmøller i efterårsferien. For at komme af med de mange præmier er der, udover sejladsen, også planlagt gættekonkurrence med windsurfrelaterede spørgsmål for juniorer i NASA’s klubhus og SUP-konkurrence for alle. Deltagerne får ikke et roligt øjeblik. Men først og fremmest skal vi have kåret danmarksmestre i wave og freestyle i alle klasser: A, B, kvinder og juniorer. Og Klitmøller plejer at levere varen. Skynd dig at få dig tilmeldt, det sikrer dig en plads i eventet – følg linket nedenfor! Sidste tilmeldingsfrist er onsdag d. 9/10 kl. 22.  Tilmeldingsgebyret er 450 kr.

https://dbo.dk/?wpsc-product=wavefreestyle-dm-2013

Plakat_WF_DM_2013

Eliminationer for A og B-klasser og pigeklassen vil blive offentliggjort på www.dbo.dk mandag d. 14/10. Eliminationer for juniorklassen offentliggøres på første stævnedag. I tilfælde af akut sygdom og afbud, skal vi have besked hurtigst muligt.

Tidspunkt og sted for første skippermøde annonceres på www.dbo.dk onsdag d. 16/10 senest kl. 12 og afhænger af vejrudsigten. Vær forberedt på at stå tidligt op! Der vil være indskrivning til stævnet umiddelbart før Skippermødet – her vil der blive udelt goodiebags til alle deltagere. Eventet bliver altså spækket med lækre præmier, stemningsmusik og kolde redbulls. Lørdag aften er der fællesspisning og præmieoverrækkelse i redningshuset. Efterfølgende er der lagt op til Surf Fest, som traditionen tror afsluttes med den årlige tur på Dampmøllen.

Du kan også følge udviklingen op til DM og under konkurrencen på:

https://www.facebook.com/events/496416890446065/?fref=ts

 

Kontakt

Navn: Ole Hasholt, Rasmus Øgelund, Asger Øgelund og Andreas Jørgensen
Telefon: 30 29 97 92 eller 30 95 12 32 eller 30951201 eller 23 98 41 37
Mail: ole_snowing@hotmail.com

Hang loose!

Wave/freestyle udvalget