Om en måned slår Surfers Cup dørene op til Jibe Clinic, hvor windsurfere på alle niveauer har mulighed for at lære at jibe. Som deltager på Surfers Cup Jibe Clinic, har du mulighed for at få individuel undervisning, som er tilpasset dit niveau. Hvad enten du har din første planende vending til gode, eller ønsker at finjustere, er du velkommen til en sjov og lærerig weekend.

Hvad er Surfers Cup Jibe Clinic og hvad kan jeg forvente?
Som deltager får du undervisning på vandet med direkte feedback, så du hele tiden ved, hvad du skal fokusere på. Derudover filmes dine vendinger, som gennemgås om aftenen, så du selv har mulighed for at se, hvad der skal forbedres. Alle deltagere modtager et personligt træningsprogram, som beskriver, hvad du skal fokusere på for at komme helt i mål.

Clinics afholdes så vidt muligt på lavvandsområder, hvor du kan bunde og strandstarte. Basen er i Skive, men der skal forventes at køre til det rigtige spot på dagen, som der informeres om, under morgenmaden.

Der serveres morgen-, middag- og aftensmad om lørdagen, og morgen- og middagsmad om søndagen. Dertil serveres Faxe Kondi Booster til alle kursister, så det eneste du skal tænke på er at windsurfe og give gas!

Pris pr. deltager 1500 kr. indtil 14 dage før den pågældende clinic. Ved tilmelding efter fristen koster en clinic 2000 kr.

Udover Surfers Cup Jibe Clinic findes også Surfers Cup Foil Clinic samt Surfers Cup Freeride Clinic. Du kan finde yderligere information på Surfes Cups hjemmeside www.surferscup.dk hvor du også kan tilmelde.

Surfers Cup er støttet af Dansk Sejlunion, og har blandt andet til formål at fremme tilgangen af kapsejlere til den danske rangliste gennem kvalificeret træning.