Ho Bugt Sejlklub ligger perfekt til en freestylecamp – det nye klubhus ligger lige ned til Ho Bugt, så man kan gå ind og få varmen eller bare tage en lille pause. I april er sejlklubben vært for en freestylecamp, hvor danmarksmesteren, Andreas Larsen, kommer og underviser og deler ud af sin store erfaring. DBO wave/freestyle vil også være repræsenteret og fortælle om freestylekonkurrence, men hovedvægten er på undervisning, trim og sjov og ballade. Campen er primært rettet mod juniorer, men hvis der er plads, er deltagere over 19 også velkomne. Campen finder sted d. 18-19/4, men hvis nu vejrudsigten ikke er optimal denne weekend, har vi reserveweekend d. 25-26/4. Nærmere info om program og tilmelding her på siden i nærmeste fremtid. Men sæt kryds i kalenderen med det samme.
Vi glæder os til at se jer
DBO og Ho Bugt Sejlklub