skive_2_010320113

Vores arrangørklub til kommende weekends stævne, Ringkøbing Sejlklub, sætter alle sejl til for, at vi skal få et godt stævne. Og det kræver, at sejlerne får noget brændstof. Ringkøbing Sejlklub er vant til sultne sejlere, og derfor har de sat følgende tilbud sammen til lejligheden. DBO’s bestyrelse synes, det ser rigtig godt ud og anbefaler, at deltagerne benytter sig af tilbudet. Læs her, hvad de skriver:

 

Kære surfere.

I den kommende surferweekend vil Ringkøbing Sejlklub sørge for, at I kan købe mad og forplejning.

Når I kommer, vil Betina Østergaard tage imod jer på kontoret i sejlklubben. Her bedes I notere, hvilke måltider I gerne vil deltage i, ligesom vi vil bede jer afregne forlods, så vi har midler at indkøbe for.

Vi tilbyder hjemmelavede burgere og salat fredag aften – dertil dessert. Pris: 50 kr.

Lørdag og søndag morgen vil vi arrangere morgenmadsbuffet med rundstykker og brød, oste, forskelligt pålæg, pålægschokolade, marmelader, smør, yoghurt, mælk, the, kaffe og juice. Pris: 50 kr. pr. morgen.

Lørdag vil man kunne købe en dejlig varm, hjemmelavet og nærende suppe med hjemmebagt brød til. Der vil være frugt til dessert. Pris: 50 kr.

Lørdag aften tilbyder vi en grillbakke med pølser, en kotelet, en bøf, kartoffelsalat og salat. Dertil en dessert: Pris: 100 kr.

Søndag vil man – ud over morgenmadsbuffeten – kunne købe en pakke med tre sandwich og 1 stykke frugt. Pris: 50 kr.

Vi åbner en kiosk for jer med mulighed for at indkøbe sodavand, chips, slik mv. Der vil også være mulighed for at købe kolde øl for surfere over 18 år.

 

Vi håber meget, at I vil benytte jer af vores forskellige tilbud…

 

De bedste hilsener,

Pia, Hanne og Ane Charlotte – madansvarlige ved stævnet

 

Og lidt praktiske oplysninger omkring formula/slalom:

https://dbo.dk/?page_id=2354

Tidspunkt og sted for første skippermøde for wave/freestyle annonceres her på siden torsdag d. 11/9

 

DBO

Bestyrelsen