Næste DM står for døren, og det gælder om at få sikret sig sin tilmelding til årets Formula DM ved Harboe Cup d. 29-30/9 i Skælskør. Tilmelding sker direkte på Harboe Cup’s hjemmeside hvor du også kan bestille aftensmad lørdag mv.

Med et år hvor 8 Formula sejladser indtil videre er tællende på ranglisten, er der lagt op til en god dyst. Jesper Vesterstrøm fører med 9 point over Sebastian Kornum med 11 og Brian Røgild med 15 point. Med 22 point er Nikolaj Kruppa med i kapløbet, måske kan Christian Justesen endda nå at blande sig i toppen ? Da Jesper er plaget af en skade og pt. er i Australien, er der lagt op til dyst om toppen af ranglisten i Skælskør.

Ugen efter følger Køge, som igen i år lukker ranglisten i Formula/Slalom efter en lang sæson. Tilmelding kan ske i DBO’s shop – deadline 28/9.

Vi ses på vandet i Skælskør til en spændende DM weekend.