Foil Europa-mesterskaberne blev skudt igang i Sopot i Polen, og fire af vores unge danske top sejlere drog derned for at bogstavelig talt at vise at vi i Danmark godt kan sejle foil. Foil er stadig ret nyt – sagt på den måde at windsurfere som har begivet sig ud på foil, nok endnu ikke er klar på at deltage i en Europa mesterskab, og der var derfor kun 24 deltager alt i alt.
Sebastian Kornum vandt 10 ud af de i alt 13 sejladser med sin 10.7m2 ældre Neilpryde sejl. Med den polske World Cup sejler, Maciek Rutkowski lige i hælene var der noget at kæmpe for. Mens både Sebastian og 2 andre i top 5 udgik i 8. sejlads, gav det en mulighed for at Perter Nors kunne få en bullet og ende på en samlet 5. plads. Mads Jepsen prøvede sig også med nogle placeringer i top 5, men udgik af 2 sejladser, og var generelt meget varierende i sine resultater, hvilket skabte ham en slut 7. plads (som stadig er i top 10).
Jonas der endte som på en samlet 12. plads – altså halvdelen af feltet, og som den bedste i U19 tæt efterfulgt at den næste U19 sejler med kun 3 point til forskel udtaler sig således: “Jeg havde egentlig ikke forberedt mig specielt til stævnet da jeg besluttede mig for at tage af sted 6 dage inden. Jeg lånte en carbonfoil af Peter, hvilket gav en hel del i forhold til en alufoil! Jeg havde et mål om at komme på podiet i u19 og det blev også opnået, da jeg gik hen og vandt u19 klassen til stævnet? Det var nogle spændende sejladser i meget svære forhold (for mit vedkommende), så jeg er rigtig glad og tilfreds for at det gik, som det gik De andre drenge er kørt herned med mit udstyr, og jeg er fløjet herned.”
Sebastian skriver: “For mit vedkommende var forventningsniveauet helt klart en top 3 inden stævnet. Jeg har følt mig i rigtig god kapsejladsform ved tysk mesterskab for en måned siden hvor jeg også sejlede taktisk godt – den følelse og måde at sejle på har jeg forsøgt at tage med her til EM. Det er sidste dag i dag, og fokus bliver på at komme sikkert fra start og kæmpe for flere førstepladser.”
Stort tillykke til dem alle.
Resultater kan ses Foileuropeans2018
All photos are credited to 2018 Sopot Windsurf Foil Open European Championships || Sopot, Poland || © Copyright 2018 || Robert Hajduk – ShutterSail.com || All Rights Reserved ||[/caption]