Efter 12 sejladser i rigtig gode forhold var der igen flotte danske resultater ved et stævne. Denne gang var det ved VM i Formula for Youth & Masters i Skive. Far og søn – Torben og Sebastian Kornum, tog sig af hver deres VM titel, nemlig i klasserne Grand Master og Youth.

I Master klassen så det længe ud til at Brian Røgild kunne føje endnu en titel til sin flotte samling af titler og præstationer. Brian havde ellers sat sig tungt på de første sejladser og sejlede sikkert top præstationer hjem. Den tætte fight blev dog senere på ugen vundet af Andrea Cucchi, som derved tog VM titlen med sig til Italien, mens Brian Røgild blev vice verdens master.

Resultater og flere billeder fra VM kan ses her.

Stort tillykke med de flotte præstationer, og en stor tak til Skive for et flot gennemført stævne i særklasse.