Lørdag den 1. september blev “Hjarnø Rundt” afviklet med start fra Snaptun Havn. Hjarnø Rundt er 5. afdeling af Neilpryde Ø-granprix, som er distance sejlads for både wind- og kitesurfere. Men denne gang var der kun windsurfere – ligesom de andre år.
Deltagerne skulle 2 gange rundt om øen, men der var mulighed for at blive taget imål efter blot 1 omgang, og så bar ekomme bagefter i køen. Det gør det sårdeles velegnet til juniorsurfere, som gerne vil prøve kræfter med distancesejlads, og det var også dejligt at se hele 9 juniorsejlere til start med den yngste deltager på 10 år.

Der var 28 windsurfere til start med en vind på ca. 5 m/s, så mange valgte at sejle på formula board. 5 m/s er meget på Hjarnø Rundt, for der er normalt kun omkring 3 m/s. Der var dog nogle stykker der valgte at sejle på  longboard, og det skullevise sig ikke at være helt dumt. For selvom Formula’erne strøg derud af på første omgang med Thomas Svendsen fra Århus i spidsen, så lowede vinden afi løbet af sejladsen.

Foto

Vinder af Hjarnø Rundt: Stig Wittrup

Det blev et spændene opgør mellem Thomas Svendsen fra Århus på Formula og Stig Wittrup fra Snaptun på Longboard. På første omgang var Thomas klart nr. 1, men stig indhentede Thomas på den sidste runde og vandt sejladsen efter et spændene opgør.
Resultatet fra Hjarnø Rundt 2012 blev følgende;

Pige-klassen blev vundet af Anissa Mohrath fra ØBK

I juniorklassen blev Casper Bøttern fra Hov nr. 3, Magnus Wittrup fra Juelsminde sejlklub blev nr. 2 og Mads Jepsen, ligeledes fra Juelsminde sejlklub, blev nr. 1. Mads fik iøvrigt en samlet 5. plads.

Junior-klassen

I seniorklassen blev Torsten Johansen fra Skiwe nr. 3, Thomas Svendsen fra Århus blev nr. 2, og Stig Wittrup, som var på hjemmebane, blev nr. 1.

Dagen blev traditionen tro afsluttet med en dejlig Othello lagkage.

Foto