foil3
Weekenden har budt på stille vejr i Nivå. Vejrudsigten var på forhånd ikke den bedste men det holdte ikke Formula sejlerne væk, da der stadig var en lille chance for vi kunne få lidt sejlads.
 Lørdag startede stille med blå himmel og stød op til 2 knob vind!! 
For at få det meste ud af dagen stillede Torben og Sebastian Kornum op med en foil introduktion der trak stor interesse blandt alle deltagerne, og jeg er sikker på de fleste kunne lære en masse ved at høre Sebastian fortælle om hans erfaringer. Det bliver spændene at se, hvor mange der kommer på foil det næste års tid.

kona2
Senere på dagen kom der lidt mere vind og dagens sejladser for Kona kunne begynde. Med den meget lette vind blev det nogle meget taktiske sejladser for Kona. De fik på dagen i alt 3 sejladser mens der ikke kom nok vind til Formula, tiltrods for at formula sejlerne blev kaldt på vandet for at give det et skud lige inden lukketid.


foil2
Søndag startede med overskyet vejr og 6-8 knob vind, og dermed for lidt til formula. Men det var fine Kona forhold, og Kona feltet startede derfor dagen kl 10 og sejlede deres 3 sejladser ud i en køre. De var derfor tidligt færdige, mens formula sejlerne fik lov at vente endnu en dag på vind. foil1
Efter 2 dages venten på land fik jeg dog nok af det og jeg riggede min 7.8’er og lånte en Neilpryde alu foil. Og med kun 8-10 knobs vind kom jeg op og flyve på foilen for første gang. Jeg må sige, at det var en super fed oplevelse, hvor jeg hurtigt fik selskab på vandet af de 2 rutinerede foilere Sebastian Kornum og Christian Justesen, de kunne komme med nogle fif og for hver gang man kom op og flyve blev man mere og mere komfortabel med at surfe rundt flyvende i luften.
 Vinden kom aldrig igennem til formula konkurrence og derfor endte vi weekenden uden noget stævneresultat for Formula/slalom desværre.

// Mads Jepsen (DEN-15)