TO i ÉN arrangement i efterårsferien.
EFTERÅRSCAMP fredag d. 12. – søndag d. 14. oktober
Ligesom de fleste måske synes sæsonen er ved at være slut, afholder Windsurfinggruppen i Middelfart Sejlklub et to i én arrangement, hvor alle windsurfere kan deltage uanset kundskabs niveau.
Den første weekend i Efterårsferien, fredag d. 12. oktober til og med søndag d. 14. oktober, afholder Windsurfinggruppen EFTERÅRSCAMP med et spændende og lærerig tema hver dag. Det primære mål med de tre dages EFTERÅRSCAMP er, at deltagerne skal have det sjovt, lære noget nyt og få en masse nye surfer venner.
Pak din taske, sovepose m.v. og tag toget til Middelfart og vær med på EFTERÅRSCAMPEN. Windsurfinggruppen har mulighed for at låne udstyr ud til dem, der ikke lige kan få deres eget udstyr transporteret.
Når de unge surfere ikke er på vandet, vil der være aktiviteter som slackline m.v. på land, og om aftenen vil der være lærerige gensyn med dagens aktiviteter i foto og film optaget på vandet i klubhuset, hvor deltagerne også skal hygge, spise og sove.
Fredag er der TRIM OG TEKNIK på programmet, her vil Katrine Jensen (RSX windsurfer Hellerup Sejlklub) være gæsteinstruktør.
Lørdag er temaet KAPSEJLADS, her deltager campdeltagerne GRATIS i stævnet WIND CUP.
Søndag er dagens udfordring FREESTYLE, her er det Søren Buhl fra Juelsminde Sejlklub som er gæsteinstruktør.
WIND CUP Lørdag d. 13. oktober
Windsurfinggruppen har igangsat noget der meget vel kan udvikle sig til Danmarks største klubstævne. WIND CUP er et stævne hvor alle kan deltage uanset kundskabsniveau, alder, udstyr ja du behøver ikke engang at have et sejlnummer for at være med. Også her er målet, at alle skal have det sjovt, lære noget nyt og ikke mindst skabe nye relationer til andre windsurfere.
Deltagerne deles op i fire grupper, som svarer til deltagernes kundskaber og udstyr:
• Begynder I (-16 år Junior)
• Begynder II (+16 år Ungdom – Voksen)
• U 20
• Senior
Hen over dagen vil der være masse andre aktiviteter som f.eks. Freestyle opvisning med ”Thurø banden”, SUP demonstration, slackline m.v., så der er også noget at komme efter for dem, der ikke lige har lyst til at være med til sejladserne i det skønne farvand ud for stranden ved Marinaen/ Svenstrup Strand.
For mange windsurfere i alle aldre vil WIND CUP være et oplagt stop på vejen videre mod Klitmøller hvor Young Gun Classic starter dagen efter.
Der er usædvanlig fine præmier på spil f.eks. vil det være muligt at vinde Suzuki Swift med en fyldt tank i en uge, et freeride sejl, en freeride bom og mange andre fine præmier. Der er også en fin gave til ALLE deltagere i gruppen ”Begynder I”.
Ved begge arrangementer er det stor frivillig indsats og gode sponsorer, som står for den lækre forplejning, der er inkluderet i deltagergebyret.
Forhåndstilmelding er nødvendig til begge arrangementer!
Tilmelding EFTERSÅRSCAMP
Der er plads til 30 deltagere på dette års Efterårscamp. Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet. Så skynd dig at tilmelde dig, før det er for sent…
Link til indbydelse EFTERÅRSCAMP: http://middelfartsejlklub.dk/Upload/Article/Files/Indbydelse%20Efter%C3%A5rscamp%202012.pdf
Link til tilmelding til EFTERÅRSACAMP: http://dtilmeld.dk/Event/ID/243
OBS: Når du er tilmeldt EFTERÅRCAMP er du automatisk tilmeldt WIND CUP
Tilmelding WIND CUP
Tilmeld dig WIND CUP senest mandag d. 1. oktober så er deltagergebyret kr. 150,- herefter kr. 200,-
Link til seneste info m.v. http://www.facebook.com/WindCup
Link Til Indbydelse til WIND CUP: http://middelfartsejlklub.dk/Upload/Article/Files/Indbydelse%20til%20Wind%20Cup%202012.pdf
Link til tilmelding til WIND CUP: http://dtilmeld.dk/Event/ID/496