De første 4 dage af februar blev Defi Wind Japan afviklet og Vagn Jakobsen var med. Vi har været så heldig at Vagn gerne vil dele hans historie med os og alle andre.

Efter jeg var begyndt at rejse til Japan pga arbejde, havde jeg holdt lidt øje med Defi Wind Japan, som afholdt deres første event i 2019. I januar er jeg så heldig, at jeg bliver bedt om at komme til møde i Tokyo i starten af februar, som er umiddelbart efter Defi Wind slutter. Jeg får derfor arrangeret at jeg kan holde lidt ferie i forbindelse med turen, og så var det jo bare om at bestille billetten. Helt så nemt skulle det dog ikke gå for ANA airways tager ikke officielt windsurfing udstyr med, og jeg kunne ikke få det godkendt pga målene. Da Defi Wind Japan foregår på Miyako Island som ligger 3 timers flyvetur syd for Tokyo, så bliver man nødt til at flyve med ANA airways. Arrangørerne kunne heller ikke hjælpe, da de fik samme besked. Endte med at booke ny billet og bare registre mindre mål. Det komiske er at da jeg skal med sidste fly fra Tokyo, så er de fleste professionelle med samme fly, så der var over 50 store boardbags med samme fly.

 

I 2020 havde Defi Wind Japan arrangeret et ekstra Super Star event hvortil de havde inviteret 24 professionelle windsurfere, hovedsageligt fra PWA, samt Japans største stjerner. Hovedsponsoren Lightec havde dertil givet 50.000 euro i præmiepenge. Hovedeventet var dog stadigvæk for amatørerne, hvor de professionelle også deltog, og derfra kunne 3 herrer og 3 damer så kvalificere sig til Super Star eventet. I alt var vi 99 windsurfere som deltog fra 9 forskellige lande, hvoraf den ældste var 75 år.

Ved ankomsten til Miyako fik vi den helt store VIP-modtagelse pga de professionelle var med samme fly fra Tokyo. Så Philippe Bru og hele hans team og event sponsor – Lightec – stod og tog imor. Dernæst blev vi kørt til 2 Shrines for at bede og få den bedste start på eventet. Alt udstyret blev kørt direkte til standen, hvor der var sat telte op til det med bevogtning om natten under selve eventet. Dog er Japan et ekstremt sikkert sted hvad tyveri mm angår, så det er ikke noget man behøver at tænke over.

Defi Wind afholdes på Miyako Island som er den største og mest populære ø i Okinawa distriktet, og har ca. 55.000 indbyggere. Øen er kendt for at have nogle af Japans bedste strande og Mahaema stranden hvor eventet foregår, går for at være den bedste. Kan kun sige det var en fantastisk flot strand og vandet havde den mest fantastiske farve og var helt klart. Miyako er generelt populær som sport destination, og der arrangeres bl.a. Triatlon med 1500 deltagere. Øen er også kendt som et super sted for snorkling og dykning på de forskellige rev, og 2 af de franske windsurfere jeg lærte at kende, og som bor i Tokyo, var ude og dykke og sagde det var helt fantastisk. Vejret er generelt godt, men variere hurtigt om vinteren. Vi havde tidspunkter hvor vi havde tykke jakker på, men heldigvis mest tid med shorts og +25 grader hvilket var fantastisk.

Jeg ankom om torsdagen og havde så fredag til at få trænet lidt efter en lang vinter stort set uden windsurf. Fredag blæste det en del, var overskyet og koldt, og jeg var i starten overpoweret med 7.8. Over middag kom solen pludselig og det var en kæmpe fornøjelse at windsurfe i shorty i turkis farvet vand og i nu 22-25 grader. Jeg tænkte at jeg ville windsurfe indtil jeg ikke kunne mere, så da jeg endelig kom ind og var færdig for dagen, så kaldte de ud til Practise Race. Overvejede hurtigt om jeg skulle være med, for var faktisk temmelig træt, men fik hurtigt rigget op til 8,6 da vinden var løjet. Vi fik 2 race på en kort bane, og det var fedt at komme i gang. Var vist godt man lige fik øvet lidt Rabit start igen, men ellers gik det ok???? Om fredagen var én af de bedste japanske windsurfere, Tomonori Anami, også ude og træne og påsejler så én af de giftige slanger som svømmer rundt, hvilket kostede en bom og en forskrækkelse.