Young Gun Cup blev afviklet i let og skiftende vind, hvor taktik og udholdenhed var opskriften. Allerede fra tidlig morgen var der livlig aktivitet på stranden, hvor deltagerne var kommet langvejs fra.

For mange af deltagerne var dette deres første kapsejlads og startprocedurer og banen blev gennemgået grundigt inden første sejlads.

Der blev afviklet 3 sejladser for alle 3 grupper (A, B og C) på en halvvindsbane, som var lagt ud fra Rebæk Strand og Strandhuse på den ande side af Kolding Fjord. Starterne gik fra en linie i vandet og dette skabte til tider lidt ”kø” for at komme afsted.

Den tiltrængte frokost stod Peter for og der var trængsel ved grillen – alle fik stillet sulten og tørsten og var igen klar til et race.

Efter 3. sejlads faldt vinden og det blev besluttet af afblæse kapsejladsen. Der var dog endnu energi i de unge deltagere og en kajakstafet blev arrangeret.

Den altoverskyggende fællesnævner ved YOUG GUN CUP er ”Den Gode Oplevelse”. Det vil sige at alle, – både børn og forældre – og officials – skal kunne tage hjem efter en YOUNG GUN CUP med godt humør og med lyst til at komme igen.

Der var præmier til alle deltagere, sponseret af Intersurf, Surf & Ski Horsens og Danske Bank. Allan Borch Madsen fra Middelfart havde video-kamera med og har klippet denne strimmel sammen:


Young Gun Cup – Kolding Windsurfing from Allan Borch Madsen on Vimeo.

Resultat fra Young Gun Cup i Kolding kan hentes her.
Tak til alle deltagere og medhjælpere for en super dag og på gensyn næste år.
Kolding Windsurfing Klub