Sejlere i følgende klasser inviteres til den årlige U42-camp:
iQFOiL og Formula Foil Junior/Youth/Women/Men
Deltagerantal i klasserne
Dansk Sejlunion forbeholder sig ret til at have et minimum af deltagende både/brædder for at vi gennemfører træning i klassen.
Attitude og sportsligt niveau for deltagelse
TORM DS U42 lejren har til formål at gøre os alle til dygtige konkurrencesejlere. Sejlere der er med på lejren, har det som fokus; at lære, at udvikle sig og at træne sammen med andre for at blive så gode som muligt.
Med deltagelse fra de respektive klasser, så spænder lejren over sejlere i meget forskellige alderstrin. Træning på vandet er tilrettelagt efter at inspirere og udvikle alle, men med særligt fokus på de bedste sejlere i klasserne. Det betyder også at lejren ikke er tilrettelagt for nye sejlere eller sejlere med meget lille kapsejladserfaring.
Aktiviteter på land har ligeledes sigte på at inspirere og at udvikle alle, men særligt de bedste sejlere i klasserne.
Det er således forventet at man kan klare sig selv både på vandet og på land og at man trives med at omgås nogle af de bedste olympiske sejlere i landet. Udenlandske sejlere og træningspartnere er velkomne.
Lejrens indhold og formål
Træningslejren er årets største og vigtigste lejr i talent- og elitearbejdet og har i den sammenhæng tilformål at samle vores olympiske sejlere og alle unge sejlere i ungdomsklasserne til fælles læring og for at styrke relationer og det hjemlige miljø i dansk sejlsport.
Vi skal bruge meget tid på sejltræning, men ud over det, så vil der også være forskellige oplæg, der vil være en god snak om næste års plan i din klasse og der vil være tid til at hænge ud og hygge sig med sejlerkammeraterne.
Hvor og hvornår?
• Start: kort opstartsmøde lørdag den 10/10 kl. 12.00 i Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Du skal her være tæt på sejlklar på dette tidspunkt, men ikke omklædt.
• Der er et afsluttende fællesmøde tirsdag den 13/10 kl. 12:30 Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Herefter er der frokost i hold og vi pakker sammen. Alle er klar til at køre hjem kl. 15:00
Tilmelding
Du tilmelder dig her
SENESTE rettidige frist for tilmelding er onsdag den 30. september 2026 kl. 23:59.
I forbindelse med lejren har DS en gave til deltagere der er rettidigt tilmeldte.
Eftertilmeldinger frem til den 4. oktober kan lade sig gøre mod et tillæg på deltagergebyret.
Efter den 4. oktober er det af praktiske grunde ikke længere muligt at tilmelde sig.
Deltagergebyr
Deltagergebyret dækker
o Forplejning fra lørdag aften til tirsdag efter frokost
o Det dækker træning med træner, briefings og debriefings
o Sessions med landsholdets fysiske træner
o Oplæg om aftenen
o Adgang til faciliteterne på sejlsportscenteret.
Deltagelse koster kr. 995.-/person
Eftertilmelding fra 30. september til 4. oktober: kr. 1095.-
Overnatning
Sejlere skal selv forestå at arrangere overnatning. Overnatning er således ikke inkluderet i lejren. I forlængelse af denne invitation vil en række muligheder være beskrevet til inspiration.
Logistik på havnen
Event-parkeringstilladelse
Gæster skal selv registrere parkering på pladsen:
Aarhus Lystbådehavn, Kystpromenaden (4602), Kystpromenaden 8000 Aarhus C, zone ‘Hele pladsen, gyldig 00-24’
P-tilladelsen er gyldig i perioden fra 09/10 2026 00:00 til 15/10 2026 23:59.
Ved at anvende følgende link: https://access.e-park.dk/event/7930273c-3c49-4ae6-348f-08df02987cb4 kan gæsterne få en parkeringstilladelse.
Gæsten skal indtaste sit registreringsnummer og e-mail, hvortil bekræftelsen sendes. Dette giver en engangstilladelse, der ikke kan rettes.
Med venlig hilsen / Kind Regards
Q-Park Operations Danmark A/S
Praktisk i øvrigt
• Dagsgæster. Forældre og andre som blot kommer for at aflevere og at afhente sejlere, skal også huske at registrere parkering for den dag de er der. Dette gøres på en tablet indenfor entreen til sejlsportscenteret.
• Vi skal hjælpes ad med at holde sejlsportscenteret rent og ryddeligt.
• Alle måltider serveres i sejlsportscenteret.
• Det er en god ide at medbringe en notesblok og blyant samt kalender for 2027.
• Trailere parkeres indenfor arealet uden særlig P-registrering.
• Joller skal stå på de hvide arealer udenfor AIS eller i hallerne.
Pakkeliste
• Sejlklar båd og masser af sejltøj
• Træningstøj til indendørs og udendørs brug
• Frokostmadpakke til lørdag
Samtykke
Med din tilmelding giver du samtidigt samtykke til at Dansk Sejlunion må indhente oplysninger i forbindelse med tilmelding, samt tage fotos og film i forbindelse medlejren og anvende disse jfr. DS privatlivspolitik. Dansk Sejlunions privatlivspolitik.
Spørgsmål til træningslejren
Har du nogen spørgsmål angående træningslejren kontakt Jan Christiansen på telefon 21270071eller på mail jch@sejlsport.dk
Vi glæder os til en god, hyggelig og lærerig lejr 🙂
Mvh DS trænerstab
Ideer til overnatning.
Som beskrevet står sejlerne selv for indkvartering i forbindelse med dette års uge42 Camp.
Her er en række forslag til hvordan overnatning kan klares.
• Bor du tæt på Sejlsportscenteret – bo hjemme. Og hjælp dine sejlerkammerater med overnatning.
• Bo hos hinanden.
• Lej et værelse i sejlsportscenteret. Kontakt Sejlsportscenteret for at booke et værelse.
• AirB&B. Aarhus har en række muligheder for AirB&B. Det kan både være lejligheder,
huse og sommerhuse, eksempelvis i Skæring og Egå. Airbnb & vandrehjem i Aarhus kan findes her: :AirBnB