Her finder I sejladsbestemmelserne for
Freestyle-stævnet (uge 42)
Freestyle sejles som selvstændig disciplin ved Danish Open og kører parallelt med Wave.
Ved registrering vælger man enten Wave eller Freestyle, så begge discipliner kan
gennemføres uden kompromiser.
Spots & afvikling
Vi bruger mobile spots for at ramme de bedste forhold. Det vil være max 1 times kørsel fra
mødestedet. B-rækken sejles ikke i havet. A-rækken sejles som udgangspunkt samme sted
som B. Hvis der kun er tilstrækkelige forhold i havet, så vil A-rækken sejles der. Alle
ændringer meldes på officiel opslagstavle / info-kanal.
Divisioner
Der indføres klar inddeling mellem A- og B-række. Kravet for at deltage i A-rækken er, at
man kan mindst 2 new school-moves. Opfylder man ikke dette krav, så kan man deltage i
B-rækken. B-rækken er åben for alle niveauer; alle moves tæller og der er ingen krav om
begge halser. Junior/dame/master oprettes ved tilstrækkelig tilmeldte.
Format & bedømmelse
Vi kører “riders dømmer riders” suppleret af Freestylekomitéen for fairness og
gennemsigtighed. Seeding sker efter tidligere resultater; nye og lavt seedede placeres i en
kvalifikationsrunde. Den struktur giver større chance for at alle får sejlet flere heats og en
mere fair placering.
Scoring & regler
Scoring kombinerer udførelse, sværhedsgrad og diversitet. Der sejles efter
Sejladsbestemmelser for Danish Open (uge 42, 2025) og movelisten. Det præcise format for
heatlængde og antal tællende tricks bliver besluttet løbende på dagen. Formålet er at opnå
fair resultater og give sejlerne de bedste muligheder for at vise hvad de kan. Afhængigt af
forhold, vil det typisk ligge inden for disse rammer:
● A-række: 3–8 tællende tricks pr. heat; min. 1–3 pr. halse.
● B-række: 2–4 tællende tricks pr. heat; ingen krav pr. halse.
Mere tid på vandet
På denne måde får vi alle mere tid på vandet, flere gode heats og bedre forhold for alle
niveauer. Dette er første skridt mod at udvide freestyle i Danmark, gøre konkurrencer mere
tilgængelige for den almene windsurfer – og sikre, at vi lærer, udvikler os og har det sjovt
sammen.

 

 

Movelist-B_DBO2025

Movelist-A_DBO2025

Sejladsbestemmelser-for-Danish-Open-Uge-42-2025

Udmeldinger