
Den 12. september inviterer Dansk Sejlunion til Scouting Camp for unge windsurfere i alderen 12 til 16 år hos Ebeltoft Windsurf Klub.
Vi håber, I vil hjælpe os med at sprede invitationen og prikke de unge sejlere i jeres klub eller netværk, som har lysten og motivationen til at udvikle sig videre indenfor windsurfing.
Man behøver ikke at være blandt de bedste, men man skal som minimum kunne sejle frem og tilbage og holde højde. Det vigtigste er lysten og viljen til at arbejde målrettet med sin egen udvikling.
På campen bliver der fokus på sejlads, mindset og vejen videre til et højere niveau. De unge får konkret feedback fra Dansk Sejlunions transitionstræner og mulighed for at prøve sig selv af sammen med andre unge windsurfere.
Klubtrænere og forældre er også meget velkomne til at deltage og hente inspiration til den videre træning hjemme i klubben.
Praktisk
Scouting Camp afholdes lørdag den 12. september fra kl. 10.00 hos Ebeltoft Windsurf Klub.
Der er kun tre pladser tilbage, og de fordeles efter først-til-mølle.
Tilmeldingsfristen er den 7. september.
Deltagelse koster 130 kr. inklusive sandwich.
Læs mere om campen og tilmelding her: https://dansksejlunion.dk/kalender/2026/scouting-camp-for-unge-windsurfere
Vi håber, I vil hjælpe os med at få invitationen ud til de unge windsurfere, som kunne have glæde af dagen.
Invitation ligger også på dansk sejlunions hjemmeside: https://dansksejlunion.dk/kalender/2026/scouting-camp-for-unge-windsurfere , og på DS instagram.